- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schram, Peter Ludvig Nicolai, 1819-95, Operasanger og Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Yndling. 29. Okt. 1832 kom han paa Scenen som Flagermus i
Operaen «Ravnen» – man troede, det var en Pige, der sang –
og derpaa som Nissekonge i «Lulu», i April 1834 deklamerede han
ved Konservatoriets Aftenunderholdning Ingemanns Digt «Marsk
Stigs Døtre», og 29. Okt. 1836 blev han antaget som Elev ved
Theatret, i det han faa Dage efter udgik af Konservatoriet. Siboni
troede paa Stemmen, der i Aarevis var et stort Spørgsmaalstegn.
Det kneb med Udkommet, da Elevgagen kun begyndte med 60
Rdl. aarlig, men S. informerede, nød med et barnligt Gemyt, der
altid blev ham egent, Nøjsomhedens Glæder og delte sig mellem
Musik og dramatisk Øvelse. Han var Bratschspiller i Kvartetter,
deklamerede i Selskaber «paa Liv og Død», spillede privat Komedie
og var henrykt, naar han ved Theatret havde «faaet en Replik».
Paa Gammelmandsrollerne præluderede han allerede, og ved at
prøve i en saadan for Instruktør Stage opnaaede han at blive
dennes Elev. I «Soufflørens Benefice» fik han Publikum til at
skoggerle ved at stikke Hovedet frem af et lille Billethul og synge
et Par Ord, og han udførte som første Elevrolle Skriveren i «Hexeri
eller blind Alarm» (Nov. 1838), der indbragte ham Stages Tilfredshed
og de første Voxlys. Nogle andre Roller fulgte efter, Beppo
i «Fra Diavolo», Arv i «Kilderejsen» og Richard Børstenbinder,
og imidlertid gik Stemmen frem som en pragtfuld Basbaryton. Den
havde peget mod Tenoren og bevarede længe en vis tenoragtig
Højde eller ypperlig Falset. 1840 blev Henrik Rung hans Lærer
i Sang, og 19. Dec. 1841 debuterede han som Bertram i «Robert
af Normandiet», derefter udførte han Kardinalen i «Jødinden» og
i Maj 1842 Bartholo i «Figaros Bryllup», der blev givet paa
Italiensk. Denne Begyndelse var sanglig og dramatisk glimrende,
men Theatret gav ham kun et mindre Tillæg til den Elevgage,
200 Rdl., han havde naaet, saa han var melankolsk i Steden for
glad og tænkte paa at drage til Stockholm. 25. Nov. 1843
udnævntes han til Prøveskuespiller paa 2 Aar, og 26. Avg. 1845 blev
han kongl. Skuespiller. Stor Lykke gjorde han som den tungsindige
Camillo i «Røverborgen» og i alvorlig-karakteristiske Roller
(Marcel i «Huguenotterne»).

Stemmen kunde virke med en Blødhed, der vandt Hjærterne
i Camillos «Jeg gjærne dør» og – i Musikforeningen – gjorde
ham selvskreven som den første Oluf i «Elverskud». Derhos
besad den Bassens hele Myndighed og grandiose Alvor (Titelrollen i
«Moses», Jacob i «Joseph og hans Brødre»). Leporello udførte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free