- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrøder, Christian Frederik Napoleon, 1814-99, Officer - Schrøder, Georg, -1713, Vicekansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overtog han Stabschefsposten ved den aktive Armés Ingeniørkommando,
som han beklædte, indtil han efter Dybbøls Fald blev kommanderende
Ingeniør officer paa Als. Efter Krigen ansattes han som
højstkommanderende Ingeniør officer paa Fyn og i 1865 som dirigerende
Ingeniørofficer for Kronborg Fortifikation. Fra 1865-69 var han
tillige bestyrende Officer for Anlægget af Kjøbenhavns Søbefæstning.
I 1865 udnævntes han til virkelig Major og i 1867 ved den
nye Hærlovs Ikrafttræden til Oberst og Chef for 2. Ingeniørbataillon
(Reservebataillon) og 2. Ingeniørdirektion. Førstnævnte Stilling
fratraadte han i 1877, sidstnævnte i 1869, i det han da overtog
Chefsposten ved 1. Ingeniørdirektion, som han dog atter afgav
i 1870.

I 1867 var det nemlig blevet overdraget S. at lede de den
Gang paabegyndte omfattende Forsøg vedrørende Anvendelsen af
Sømmer, paa hvilket Omraade der samvirkedes med de 2 andre
skandinaviske Riger. Disse Forsøg førte til Loven af 1870 om
Oprettelsen af Søminetjenesten ved Hæren, og det var da
selvfølgeligt, at S., der havde sat saa meget dygtigt Arbejde ind paa
denne Sag, blev Chef for den ny Tjeneste, hvilken Stilling han
beklædte indtil 1878. Ved sin Fratræden indtraadte han som
Medlem af den s. A. under Marineministeriet oprettede Søminekommission.
Fra 1877 indtil sin Afsked af Krigstjenesten 8. Jan. 1880 var
han Chef for 1. Ingeniørdirektion, og det overdroges ham fra
1881-88 at bestyre Bygningsvæsenet ved Usserød Klædefabrik og
Frederiksværk Krudtværk. S., der i 1871 var bleven Kommandør af 2.
og i 1878 Kommandør af 1. Grad af Danebrogsordenen, døde i
Kjøbenhavn 21. Sept. 1899.

Han ægtede 9. Avg. 1851 Julie Marie Lund (f. 6 Nov. 1828),
Datter af Sadelmagermester i Kjøbenhavn Peter Andreas L. (d. 1835)
og Cathrine Marie f. Gynther (f. 1801 d. 1849).

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Schrøder, Georg, –1713, Vicekansler, var Søn af
Raadmand Hans S. i Flensborg og Magdalene Boysen og studerede i
Giessen, hvor han 1662 erhvervede den juridiske Licentiatgrad. I
Aarene 1667-71 var han under Christoffer Lindenov og U. F.
Gyldenløve Legationssekretær i London. 1672 blev han Raad ved
Regeringen i Glückstadt, og han udnævntes efter Sekvestrationen
af den hertugelige Del af Sønderjylland til Inspektør over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free