Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrøder, Johan Vilhelm, 1669-1741, Konferensraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan Lærer og Vejleder maatte give sin kongelige Elev stærke
Indtryk for hele Livet, tilmed da han var nøje knyttet til hans
Person lige til 1721, da Prinsen var 22 Aar gammel. 1717 blev
han Justitsraad, 1728 Etatsraad. Senere gjorde han sig saa mange
Skrupler over den Ed, han havde aflagt ved sin Udnævnelse til
Etatsraad, at han bad Kongen om at maatte faa Eden tilbage, og
Kongen, der selv var betænkelig ved de mange Eder, som
forlangtes, opfyldte strax hans Begjæring (Nov. 1735). En Maaned
efter blev han Konferensraad.
Da S. 1721 forlod Hoffet, blev han Medlem af Missionskollegiet,
der sendte Missionærer til Ostindien og til Finmarken.
Kollegiet havde fra 1720 tillige Direktionen for Waisenhuset, der
traadte i Virksomhed 1727. Missionssagen havde dog mest S.s
Interesse, og han stod i hyppig Brevvexling med Missionens Ledere
i Tyskland. Han fik Sæde i flere Kommissioner vedrørende
Kirke- og Skolevæsen og gav vægtige Indlæg i de paa hin Tid meget
omdebatterede Skolespørgsmaal; men særlig er dog hans Navn
knyttet til Konfirmationens Indførelse i Danmark. Han havde
stærkt paavirket Kongen til at sætte denne Sag i Værk for
Kongerigets Vedkommende, som det tidligere var sket i
Hertugdømmerne, og det er en Betænkning af S. og Hofpræst Bluhme,
der ligger til Grund for Forordningen af 13. Jan. 1736 om
Konfirmationen. Ved General-Kirkeinspektionskollegiets Oprettelse 1737
fik S. strax Sæde i dette, men hans Sygelighed tog stærkt til. I
«Menoza» lader Pontoppidan S.s bedste Ven, den theologiske
Professor H. Steenbuch, udtale sig saaledes om ham: «Var her i denne
Stad ikkun 5 retfærdige, da véd jeg vist, at den gode S. var en
af dem; men fandtes der ikkun 5 aandelig elendige og trøstesløse,
da var han ogsaa visselig den ene». I Jan. 1739 blev han ved
Kongebrev gjort umyndig og Renteskriver, senere Kammerraad,
Elias Svane beskikket til hans Kurator. I dennes Hus i Stormgade
var S. i 3 Aar sengeliggende, syg paa Legeme og Sjæl, til
Tider fuldstændig maniakalsk. Døden udfriede den ulykkelige
lidende 27. Maj 1741. Han blev 72 Aar gammel og var ugift.
En Del af hans Brevvexling og skriftlige Efterladenskaber findes
i den ledreborgske Haandskriftsamling.
J. Møller, Mnemosyne IV, 284 ff.
Pontoppidan, Menoza III, 50. Brev.
Rørdam, Hist. Saml. og Studier II og III.
Kirkehist. Saml. 4. R. III.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
