- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
327

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grund saa en Mand, der i sin tidligere Stilling som Hovmester for
Dronningens 2 Brødre havde gjort sig fortjent af Familien. Hertil
kom, at Sophie Magdalene med sine ødsle Tilbøjeligheder, især efter
at hun havde kastet sig ind i Byggeforetagenderne ved Hirschholm
Slot, idelig var i Pengeforlegenhed og under de Vanskeligheder,
den voldte hende, ikke kjendte nogen bedre Raadgiver end S.

Der kunde være noget tiltalende for denne ved den Tillid,
der saaledes vistes ham, og den omfattende Brevvexling, Kongen
førte med ham, indeholder mange Træk af virkeligt Venskab fra
Kongens Side og af Omhu hos ham for S.s Vel. Som et enkelt
betegnende Træk af Kongens Venskab for ham kan det nævnes,
at han forærede ham Herresædet Frederiksdal i Nordsjælland. Men
ganske sikkert var det besværligt for S. at skulle fungere som et
Slags Husminister og blive overhængt med en Mængde Anmodninger
vedrørende Kongefamiliens private Forhold, som f. Ex. at
skulle skaffe Bankaktier afsatte for Kongen, give Raad om
Tegninger til Christiansborg Slot, ja lige til at skulle sige Dronningen
sin Mening om nye Tjenestefolk, der skulde antages, eller om, hvad
hun skulde skrive til sin yngste Broder, naar han gjorde Skandaler,
og først og fremmest om, hvorledes hun skulde komme ud af sine
Pengesorger. Det var et ikke ringe Tillæg af trættende Smaating,
der herved føjedes til S.s ansvarsfulde Statsmandsgjerning.

Saa længe Christian VI levede, kan man vistnok ikke sige,
at S. som Minister alene bestemte Statens ydre Politik, thi
Kongen vilde i Virkeligheden her selv være den styrende; men han
trængte i høj Grad til Raad af andre, og der kan ingen Tvivl
være om, at S. efterhaanden her blev den, hvis Ord i udenrigske
Sager gjaldt mest, ligesom det er en Selvfølge, at han ved sit
Forhold baade til de indenlandske og de fremmede Diplomater paa
mange Maader kunde udøve Indflydelse.

Den Gang S. tiltraadte sin Ministerplads, havde Staten for
kort Tid siden sluttet Forsvarsforbund med England og med
Sverige, ligesom Forholdet til Rusland ogsaa maatte gjælde for
venskabeligt, og det fremtrædende Ønske hos S. som hos Kongen
var, at Freden i Norden kunde blive bevaret. Men der var
uheldigvis en stærk Spænding imellem Rusland og Sverige, i hvilket
sidste Land Hattepartiet snart kom til Roret og nærede Planer om
at vinde Oprejsning for Tabene ved Nystadfreden. Bag dette
Parti stod tydelig nok Frankrig, som paa denne Tid indtog en i
høj Grad imponerende Stilling i Evropa. Under Indtrykket af, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free