Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var vundet i Christian VI’s sidste Aar, kom der dog Forhold, der
gjorde en klog Ledelse nødvendig. Den russiske Kansler Bestuscheff,
som paa denne Tid ledede Ruslands Politik, var nemlig
bittert stemt baade imod Preussen og Sverige, i det han med
Hensyn til det sidste Land ønskede at faa Adolf Frederik
fortrængt og at skille Finland der fra. Men hertil vilde han have
Danmark-Norges Hjælp, og for at faa den fremhævede han stærkt
den fælles Interesse, Hofferne i Kjøbenhavn og Moskau havde af
at hindre Adolf Frederik i at gjennemføre farlige Planer, som han
sigtede ham for at nære, nemlig at ville faa Kongemagten gjort
stærk i Sverige.
Men skjønt der ganske vist ved dette sidste Punkt var skabt
et Baand imellem Rusland og vort Fædreland, og man i Kjøbenhavn
med Grund holdt Adolf Frederik for at være fjendtligsindet
imod det danske Kongehus, vilde S. dog ikke paa nogen Maade
lade Staten blive trukket paa Slæbetov af Bestuscheff. Han
gjennemskuede ganske klart det lidenskabelige og ensidige i dennes
Politik, han fandt ikke, at man havde den ringeste Ret til at søge
at faa Adolf Frederik forjaget, et Skridt, hvorved man vilde vække
hele det svenske Folks Forbitrelse, det var ham indlysende, at ved
at gaa Ruslands Ærende vilde den dansk-norske Stat blive udsat
for et farligt Angreb fra Preussens Side, og endelig vilde det
derved helt støde Frankrig fra sig; men denne Stat mente han netop
kunde gjøre udmærket Gavn med Hensyn til at skabe en Udsoning
af den gottorpske Strid med Adolf Frederik, hvad han i Øjeblikket
ansaa for det vigtigste af alt. I Kraft af dette Standpunkt
holdt han vistnok Underhandlinger gaaende med Rusland for ikke
i Utide at støde det fra sig; men han gjorde det med Koldblodighed
og Forsigtighed, saaledes at han ikke bandt Staten, men kunde
vælge det afgjørende Parti, naar det rette Øjeblik kom.
Dette kom, da Frederik II af Preussen og Frankrig i 1749
optraadte bestemt imod Bestuscheffs Politik, og da den franske
Regering, støttet af Preussen, søgte at drage vort Fædreland over til
sig, bl. a. ved at love at opfylde dets Ønsker om at paa virke den
svenske Tronfølger til at komme det i Møde. Samtidig tilbød den
ogsaa Fornyelse af Forbundet af 1746 paa gunstige Vilkaar. S.
saa klart, hvorledes Stillingen begyndte at blive heldig, og det saa
meget mere som ogsaa England, der stod Rusland nær, gjorde
Regeringen i Kjøbenhavn Tilbud for at drage den til sig. Heraf
forstod han at benytte sig til at opnaa den Pris, han vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
