- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1808-80, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vilde mageskifte den hertugelige Del af Holsten imod Oldenborg
og Delmenhorst. Staten vilde derved slippe for de Bryderier, som
Delingen af Holsten hidtil havde haft som Følge, og man vilde
være tryg imod, at en Del af Holsten i det mindste i lang Tid
kunde komme til at staa under en svensk Konge.

Da S. døde, udtalte Frederik V personlig for en større Kreds:
«Jeg har tabt en stor Minister og en Minister, som jeg har holdt
overordentlig meget af.» Vi forstaa fuldstændig denne Dom, ikke
alene fordi det fra flere Sider hedder, at S. var en elskværdig
Mand, men først og fremmest paa Grund af det Indtryk, vi have
faaet af den Dygtighed, med hvilken han i det mindste fra 1744
havde ledet den udenrigske Styrelse. I Sammenligning med denne
hans Virksomhed har det mindre Betydning, men bør dog nævnes,
at han, da General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegiet blev
stiftet 5. Dec. 1735, fik Sæde i det. Han har naturligvis som
Medlem af det virket med til den Beskyttelsespolitik med Hensyn
til Industri og Handel, der var betegnende for denne Tid. Bl. a.
har han derved haft Del i Oprettelsen af den kjøbenhavnske Bank.
Ogsaa valgte det asiatiske Kompagni ham 12. April 1743 til sin
Præses.

S. ægtede i andet Ægteskab 19. Nov. 1732 Catharine Marie
Møsting, der fødte ham 5 Børn, af hvilke de 3 døde som smaa.
Af de 2, der overlevede ham, var det ældste en Datter, det yngste
en Søn.

Suhms Nye Saml. t. d. danske Hist. I, 322 ff.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II-III.

E. Holm.


Schulin, Johan Sigismund Greve, 1808-80, Amtmand, var
en Søn af Fideikommisbesidder, Amtmand Sigismund Ludvig Greve
S. (f. 16. Okt. 1777 d. 31. Dec. 1836) og Louise Elisabeth f. Brown
(f. 24. Juli 1785 d. 28. Jan. 1851). Han fødtes 8. Sept. 1808 paa
Frederiksdal ved Lyngby, blev 1828 Student fra Sorø Akademis
Skole og 1833 juridisk Kandidat. 1834 indtraadte han som Avskultant
i Rentekammeret, var 1840-41 i henved 2 Aar konstitueret
som Amtmand over Holbæk Amt og fungerede derefter 1841-43 som
Kommitteret i Rentekammeret, indtil han sidstnævnte Aar udnævntes
til Amtmand over Ringkjøbing Amt, hvorfra han 1860 forflyttedes
til den tilsvarende Stilling i Frederiksborg Amt. Fra dette
Embede afskedigedes han i Efteraaret 1880 paa Grund af nedbrudt
Helbred og døde 14. Nov. s. A. i Hillerød. 1843 var han bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free