- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
345

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schultz, Johan Frederik, 1756-1817, Bogtrykker - Schultz, Johann Matthias, 1771 -1849, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C. Nyrop, Den danske Boghandels Hist. II.
Skand. Bogtrykker-Tid. 1872, S. 177; 1874, S. 53; 1875, S. 25.
Selmer, Nekrolog. Saml. II, 277.

<I>C. Nyrop.</i>


Schultz, Johann Matthias, 1771-1849, Filolog, Søn af
Matthias S. og Agnete f. Schmidt, blev født 25. (27.?) Marts 1771 i
Skodborg i Haderslev Amt, kom 1783 i Haderslev Skole og gik
1789 der fra til Universitetet i Jena og siden til Kiel for at studere
Theologi og Filologi. Allerede 1793 blev han paa Grund af sin
Dygtighed ansat som Konrektor ved Domskolen i Slesvig og
virkede i dette Embede til 1802; han giftede sig i denne Tid med
Lucie Charlotte Dau. Medens han var her, bleve de 2 Runestene
Hedebystenen og den første Vedelspangsten fundne, og i Forening
med Mekanikus J. C. Jürgensen (IX, 7. 647) udgav da S. 1799
anonymt en for sin Tid fortræffelig Beskrivelse og Forklaring af disse
Mindesmærker, hvis Betydning i sproglig og historisk Retning han
anede. Han underkastede sig ogsaa her 1795 «Examen rigorosum»
som Theolog paa Gottorp Slot; men for øvrigt syslede han senere
ikke mere med Theologien, men dyrkede alene Filologien. 1799
udgav han i Slesvig en tysk Oversættelse af Marcus Aurelius
Antoninus’ «Selvbetragtninger» med filologisk-historiske Noter og et
Forsøg over Antoninus’ filosofiske Grundsætninger; senere hen fulgte
et lignende Værk over Epiktet i 2 Bind (Altona 1801-3); og
tillige leverede han en kritisk Udgave af det førstnævnte Værk
med latinsk Oversættelse og Samling af forskjellige lærdes
Kommentarer dertil (Slesv. 1802). Disse filologiske Arbejder skaffede
ham ikke ringe Anseelse og foranledigede, at han 1802 kaldtes til
Kiel som extraordinær Professor i Filosofi og Filologi. Her holdt
han saa i en lang Aarrække ret besøgte Forelæsninger over
forskjellige Æmner af græsk og latinsk Filologi, Filosofi og Historie;
men synderlig Berømmelse i videre Kredse naaede han dog ikke.
Foruden enkelte andre Skrifter udgav han nogle Arbejder over
den græske Histories Kronologi; for et af disse blev han ved
Sekularfesten for Reformationen 1836 udnævnt til Æresdoktor i
Filosofien ved Kjøbenhavns Universitet. I Febr. 1837 giftede han
sig i andet Ægteskab med Antonie Albers, Forstanderinde for en
Pigeskole i Hamborg. Efter at han 1843 havde fejret sit 50aarige
Embedsjubilæum, tog han 1846 sin Afsked med Pension og boede
siden i Quickborn ved Altona indtil sin Død, 10. Dec. 1849.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Allg. Deutsche Biographie XXXII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free