- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
348

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schultz, Niels Stockfleth, 1780-1832, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kapellan til Sigdal, og Anne Kirstine f. Stockfleth. Efter
Faderens Død (1796) var der stor Fattigdom, og man tænkte paa at
sætte ham i Skomagerlære, men Almuen var bleven opmærksom
paa den livlige Gut, samlede Penge og skaffede ham Undervisning,
saa han snart kunde optages i Christiania Latinskoles næstøverste
Klasse. Her fra flyttedes han efter et Fjerdingaar op i Mesterlektien,
hvorfra han dimitteredes 1799. 1802 fik han Attestats, hvorefter
han tog sit Ophold i Kjøbenhavn, ernærede sig ved Informationer,
navnlig i Engelsk, og understøttede en yngre Broder ved
Universitetet. Han var i Vaaben baade 1801 og 1807, da han
var Kapitajn ved Studenterkorpset. S. A. udgav han en praktisk
engelsk Sproglære og vedblev sine Informationer og sin Syslen
med litterære Sager, til han 1809 blev udnævnt til resid. Kapellan
ved Frue Kirke i Throndhjem, i hvilket Embede han blev til sin
Død, 30. Maj 1832. I Throndhjem interesserede han sig meget
for Skolevæsenet og læste gratis et Par Aar Engelsk i Realskolen.
Her knyttedes han til den senere Statsraad Christian Krohg
(IX, 527), for hvem han skulde blive en betydningsfuld Støtte og
Medkæmper i Politikken. Ved sin pastorale og filanthropiske
Virksomhed var han tidlig bleven en af Throndhjems fremragende Mænd,
og efter at være bleven valgt til Repræsentant paa det overordentlige
Storting 1814 beholdt han sin Plads paa alle de Samlinger,
han oplevede, og mødte paa alle Ting undtagen 1821 og 1830, da
han undslog sig.

Det er som Politiker, S. vandt et stort Ry, – maaske større
end hans Fortjenester. Hans vennesæle Personlighed, strænge
Retfærdighed, hans Kundskabsrigdom og Talerbegavelse vandt ham
Beundrere, ogsaa blandt dem, der ikke kunde følge ham i hans,
til Dels yderliggaaende, Meninger og Forslag. Han holdt lige
strængt paa Kongens og Folkets Rettigheder, og som han med
den skarpeste Mistænksomhed betragtede og behandlede alt, hvad
der kom fra Regeringen, saa han med lige saa stor Mistro paa
Bondebefolkningen, hos hvem han mente at de formodede svenske
Amalgamationsplaner let kunde slaa an. Tapperhed i Tale mod
Kongens Person og alt, hvad der kunde formodes at bære en
Sammensmeltningens Tanke, var i hine Tider betegnende for den
ægte Patriot, og i dette Stykke havde S. næppe sin Overmand.
Han var en Ynder af de stærke Vaaben og vilde bruge Rigsretten
i Tide og Utide, men det kom ikke længere end til Forslaget.
Hans Stortingsvirksomhed er derfor ikke mærket ved store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free