- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
357

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Christian Andreas, 1810-54, Officer - Schumacher, Georg Friedrich, 1771-1852, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Jørgensen. Foruden de mere videnskabelige Arbejder har S.
skrevet en Mængde populære Artikler, f. Ex. i det 1848
paabegyndte «Nordlyset», hvis Redaktør han i Begyndelsen var. Han
holdt ofte populære Foredrag og Rækker af Saadanne; derved
fremkom hans «De vigtigste af Astronomiens Hovedlærdomme»
(1844). De 3 første Bind af Humboldts «Kosmos» har han
oversat paa Dansk (1847-53).

Erslew, Forf. Lex.

C. F. Pechüle.


Schumacher, Georg Friedrich, 1771-1852, Skolemand,
var en Søn af Kjøbmand Georg Bernhard S. og Johanna Henriette f.
Gensicke. Han blev født i Altona 19. Dec. 1771. Kun 3 Aar
gammel mistede han sin Fader og voxede nu op i et paa Grund
af yderlig Fattigdom og Moderens tunge Sind glædeløst Hjem.
Ved en Morbroders Hjælp kom han dog i sit 12. Aar i Altona
Latinskole, hvorfra han 1791 blev dimitteret til Kiels Universitet.
Allerede som Barn havde han undervist, først sine yngre Søskende,
derefter Skolekammerater, og ogsaa i Studenteraarene gav han
Undervisning og kom saaledes tidlig ind paa det, der skulde blive
hans Livsgjerning. Da der imidlertid ikke paa den Tid gaves
nogen egentlig Uddannelse for vordende Lærere ved Universitetet,
studerede han Theologi. 1795 afsluttede han sine Universitetsstudier
og blev Aaret efter Rektor ved Borgerskolen i Wilster. Han
vilde dog hellere til en lærd Skole og modtog derfor det ham
tilbudte Konrektorat i Husum 1798. 4 Aar efter blev han Konrektor
ved Domskolen i Slesvig og endelig 1820 Rektor ved samme Skole.
Men allerede længe i Forvejen havde han som Konrektor været
Skolens bærende Kraft, da Rektoren, H. Esmarch (IV, 595), paa
Grund af Alderdomssvaghed manglede al Avtoritet over for
Disciplene. 1835 trak S. sig tilbage fra Skolegjerningen, til Dels fordi
hans Syn var i høj Grad svækket, men holdt efter den Tid i et
Par Vintre historiske Forelæsninger for en talrig Kreds af Mænd
og Kvinder. 1824 havde han faaet Professortitelen. Han døde 2.
April 1852. – 1796 ægtede han sin Kusine Hanne Bong (f. 1772
d. 1826).

S. var en livlig Mand med gode Kundskaber og selskabelige
Talenter; derfor var han søgt baade som Privatlærer, især i Fransk,
og som Selskabsmand. Det er maaske Grunden til, at hans
Forfattervirksomhed indtil hans Alderdom indskrænker sig til en Række
Smaaafhandlinger i Skoleprogrammerne, som oftest af pædagogisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:38 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free