Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian, 1780-1850, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns Universitet. Faa Hjemvejen kom han over Wien,
hvor han forestillede sig for Frederik VI. 1816 blev ogsaa den
danske Gradmaaling overdraget ham. Han fik i den Anledning
Frederik VI til at oprette et Observatorium i Altona, og dette
blev snart og indtil hans Død hans stadige Opholdssted, i et han
allerede 1821 fuldstændig fritoges for sine Professorpligter, uden dog
derfor at opgive Professoratet.
Paa Observatoriet i Altona udfoldede S. nu en meget stor
Virksomhed, og han forstod at gjøre det til en Slags Centrum for
den astronomiske Verden. Berømtheder som Gauss, Olbers, Bessel
og Struve kom til ham for at overvære de geodætiske Operationer.
Alle vilde se den i sin Slags enestaaende rige Samling af
Apparater, Instrumenter og Modeller til Saadanne, han tilvejebragte,
rigelig støttet, som han var, af den danske Regering. Han udgav
alle Haande astronomiske Efemerider og Tabeller, der bleve
Astronomerne til stor Nytte, og 1821 grundlagde han med særlig
Understøttelse af Frederik VI Tidsskriftet «Astronomische Nachrichten»,
som han redigerede indtil sin Død, og som snart blev Centralorgan
for hele den astronomiske Verden, hvad det endnu den Dag
i Dag er.
Den danske Gradmaaling fremmedes med stor Kraft i Aarene
1817-21 fra Elben og op til Als, og 1820-21 udmaaltes dens
sydlige Basis ved Braack i Holsten med et ejendommeligt, dertil
konstrueret Apparat. Men derpaa gik Arbejdet gradvis næsten i
Staa, i det S.s Opmærksomhed synes at være bleven mere optagen
af den geografiske Landmaaling i Holsten, der i 1820 var bleven
ham overdragen af Videnskabernes Selskab. Først 1837 toges der
atter ordentlig fat paa den egentlige Gradmaaling, i det dens
Budget dog samtidig blev noget nedsat. 1819 gjorde S. en
videnskabelig Rejse til Frankrig og England, 1824 foretog han i
Forbindelse med det engelske Board of longitudes en betydningsfuld
Kronometerexpedition til Bestemmelse af Længdeforskjellen mellem
Greenwich og Altona, 1826 tog han til München i Anledning af et
der bestilt Instrument, 1830 udmaalte han Sekundpendulets Længde
paa Slottet Güldenstein i Holsten i Anledning af projekterede
Ændringer i dansk Maal og Vægt, 1840 besøgte han det store,
nyoprettede Observatorium i Pulkova, 1842 iagttog han den totale
Solformørkelse i Wien.
Oprøret 1848 bedrøvede S. dybt, og Treaarskrigen medførte
naturligvis stor Forstyrrelse i hans Forhold. Fra Udlandet indkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
