- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
363

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian Friedrich, 1757-1830, Anatom, Kirurg, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glückstadt, hvor hans Fader, Joachim Christian S., var Underofficer ved
det derværende slesvigske Infanteriregiment; hans Moder var
Caroline Magdalene f. Loften. Trods de meget smaa Kaar søgte
Forældrene at give den opvakte Søn en god Opdragelse, og da
Familien var bleven forflyttet til Rensborg, blev han sat i den højere
Skole der. Efter sin Konfirmation kom han i Lære hos
Regimentskirurg Mehl, en dygtig og kundskabsrig Mand, der gav sin
videbegjærlige Lærling solid Undervisning i Lægevidenskabens
Discipliner og tillige tog ham med paa botaniske Exkursioner,
hvorved hans Sans og Interesse særlig vaktes for Naturforskning.
Ogsaa vedblev han efter at have forladt Skolen at tage privat
Undervisning i Latin hos dens Rektor. Allerede 1773 havde den
unge S. ved sin ihærdige Flid og sit udmærkede Nemme bragt
det saa vidt, at han kunde erholde Ansættelse som Kompagnikirurg
i Rensborg under sin Læremester Mehl, ved den samme Bataillon,
hvorved hans Fader stod.

Men hans Hu stod bestandig til videre videnskabelig Belæring,
til en Gang at kunne komme til Videnskabens store Centrum
Kjøbenhavn, og i 1777 fik han sit brændende Ønske opfyldt. Med
8 Maaneders Orlov og med et 6 Maaneders Forskud af den i
øvrigt meget ringe Gage som Subsistensmiddel kom han til
Hovedstaden, hvor han lod sig indskrive som Elev ved det kirurgiske
Amfitheater og med største Iver dyrkede Studiet saa vel hos
Lærerne her som ved Universitetet; efter 1/2 Aars Forløb var han saa
vidt, at han kunde absolvere det foreløbige Tentamen ved Theatret.
1778 vendte han tilbage til sin beskedne Post i Rensborg, ganske
vist udhungret – thi under en stor Del af Opholdet i Kjøbenhavn
havde han maattet leve af Brød og Vand –, men uden at hans
kraftige Konstitution havde lidt noget Knæk, og han var bleven
beriget med mange nye Kundskaber. Særlig havde han kastet
sig over Anatomien; Professor Rottbøll havde faaet Øje for hans
Evner og Færdigheder, hans Fingernemhed og store Tegnetalent,
og under Opholdet benyttet ham som Præparator, og endnu i 1778
blev han af denne Lærer kaldt til Kjøbenhavn og ansat som
Prosektor ved Universitetet.

Dermed var han kommen ind paa det, han higede efter, en
mere videnskabelig Bane, og alt blev nu lyst for ham. Rottbøll
tog sig faderlig af ham og anbragte ham en Tid hos sig i sit
eget Hus; han arbejdede med den største Energi og kunde
allerede det følgende Aar afslutte sin Examen ved Amfitheatret. Snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free