- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
368

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian Friedrich, 1757-1830, Anatom, Kirurg, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herholdt, igjen blev hævet frem af sin beskedne og tilbagetrukne
Stilling. Ved Universitetets Reformationsfest 1817 hædredes han
med Æresdiplomet som Doctor medicinæ – i hvilken Anledning
han forærede Universitetet en ny Rektorpokal til Erstatning for
den gamle, under Bombardementet ødelagte –, 1819 blev han atter
Medlem af Frederiks Hospitals Direktion, og da den unge
anatomiske Lektor Bruun s. A. døde, blev han kaldet til Professor i
Anatomi ved Universitetet (med Rang som Professor ordinarius)
og Inspektør ved det nyoprettede anthropologiske Musæum. Og
for at vise ham al Ære cederede hans Fakultetskolleger Saxtorph
og Herholdt Pladsen for ham (saa at han efter F. L. Bangs Død
1820 stod som Fakultetets Senior), dog ej med Hensyn til
Konsistorium; han selv ønskede ikke at blive Rektor paa Grund af
sin ringe Færdighed i at tale Latin. 1821 blev han Æresmedlem af
det medicinske Selskab.

Saaledes forundtes der ham en smuk Slutningsakt i hans
indholdsrige Livsdrama. Han kastede sig med fordoblet Iver over
anatomisk Forskning og gav i de følgende Aar hyppig Meddelelser
derom i Videnskabernes Selskab, saaledes om interessante
Undersøgelser af «Abernes Kjærne og dens Forretninger, sammenlignet
med Menneskets og andre Dyrs Kjærne». Sine akademiske Pligter
opfyldte han med Liv og Lyst; vel raadede han nu saa lidt som
tidligere over noget formfuldendt Foredrag, men han udøvede
Tiltrækningskraft ved sine klare Demonstrationer og sit Tegnetalent
og ikke mindre ved sin Interesse for de studerende, som han ofte
tog bort fra det anatomiske Avditorium og førte ud i Marken til
oplivende botaniske Exkursioner. Særlig optaget var han af sit
nye, ved Kjøb af Skjelderups Samlinger grundede anthropologiske
Musæum, som han ivrig stræbte at udvikle til noget betydeligt
efter det Hunterske Forbillede, og Hofraad Meyers store Legat
dertil, der traadte i Kraft 1822, fremmede i høj Grad hans
Bestræbelser. Han udgav 1828 en anselig latinsk Katalog over det,
men paa dette Punkt blev hans lyse videnskabelige Himmel
formørket af en trykkende Sky, i det den unge, fra Udlandet netop
hjemvendte Naturforsker Eschricht i «Maanedsskrift for Litteratur»
(1829) paa nærgaaende og nedsættende Maade kritiserede Skriftet
og foranledigede S. til en udførlig Antikritik i «Kjøbenhavns
Skilderi».

Musæets hele Ordning var nu vistnok ikke svarende til
Videnskabens daværende Standpunkt – Tiden var løben ogsaa fra S. –,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free