- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
377

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han forsømte ikke heller at give sin Magt et sikkert praktisk
Grundlag, ikke alene gjennem sit Herredømme over Kongen, men ogsaa
ved at skabe sig et fast Klientel af Slægtninge og Venner inden
for Embedsstanden og ikke mindst ved at skaffe sig Rigdom. Uden
Betænkeligheder fortsatte han som ledende Minister paa den Vej,
han tidligere var begyndt, og det i forøget, næsten systematisk
Maalestok, lod sig sin Gunst betale ved store Sportler, Bestikkelser
og Salg af Embeder. Trods alt dette kunde der i visse Øjeblikke
komme over ham en Angest, som han forsøgte at dæmpe ved,
skjønt han næppe i Virkeligheden var religiøst bevæget, at søge
Betryggelse i Nedskrivning af bestemte Formler for Anraabelsen af
Guds Beskyttelse mod sine Fjender. Langt hyppigere vare dog de
Tider, hvor han levede i Glæden ved Glansen og Pragten, i
Nydelsens Mangeartethed, i Bevidstheden om sin Overlegenhed og sin Magt.

Men de nævnte moralske Svagheder vare ikke det eneste
saarbare Punkt i hans aandelige Væsen. De vare et Led i hele den
Selviskhed, der stadig lod Hensynet til sig selv og sin egen Fordel
følge med i Overvejelserne af hans Politik, dette, vel at mærke, ikke
at forstaa paa den Maade, at han kan beskyldes for at have ladet
Hensynet til sin Person være det herskende, men saaledes, at han
søgte at undgaa Sammenstød mellem sine og Statens Interesser.
Dernæst havde ogsaa hans Viljestyrke sin Begrænsning. Det
skortede ham vel ikke paa Sejhed og Udholdenhed, men kun sjælden
ejede han den store Beslutsomhed. Hævede han sig enkelte Gange
til den, da var det, som om han dermed havde udtømt sin Kraft;
hurtig faldt han tilbage til det forsigtig laverende. Denne
Forsigtighed hørte til hans Styrke som Statsmand, men den kunde
ogsaa blive en Svaghed.

Omtrent saaledes tør hans Aandspræg vel opfattes, da hans
indre og ydre Politik for Alvor begyndte at udfolde sig. Her skal
nu først Blikket vende sig mod hans indre Politik, og hans ledende
Tanker i denne Henseende og deres Udslag kunne sammenfattes paa
følgende Maade.

Det for ham givne Midtpunkt var Enevælden i hele dens
Ubegrænsethed. Den trængte vel ikke længere til at grundfæstes, men
endnu manglede adskilligt, som kunde omgive den med Højhed og
Storhed. Herhen hørte da Christian V’s Salving i Juni 1671; S.
havde udarbejdet Ceremoniellet, i Dagens Anledning havde han
ogsaa faaet af Kongen dennes prægtig indfattede Billede, bestemt
til at bæres om Halsen. Hoffets Glans havde han allerede før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free