Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salvingen fremmet ved Rangforordningen, Gemaksordinansen og
Oprettelsen af Greve- og Friherrestanden, alt ved Kundgjørelser af Maj
s. A., og i Okt. knyttedes hertil Indstiftelsen af Danebrogsordenens
selv var han imellem de først udnævnte Riddere. Men selve
Kongedømmet var dog kun den ene, om end den væsentligste, Side at
Statsmagten. For at denne kunde virke i sin fulde Kraft, maatte
der Orden og Fasthed i Styrelsesmaskineriet. Med megen Iver
havde derfor S. i 1670 taget fat paa Omordningen af den øverste
Forvaltning. Foreløbig stod han dog her i Princippet ganske paa
det hidtil bestaaende Grundlag. Kollegieforvaltningen skulde bestemt
fastholdes, kun forbedres og udvikles. De fleste af Kollegierne fik
nye Instruxer med Bestemmelser om deres Sammensætning og
Forretningsgang; alle Udkastene hertil vare enten skrevne eller
gjennemrettede af S. Med særlig Interesse omfattede han det danske
Kancelli, hvor han jo selv havde Sæde; til bedste for det trængtes
Skatkammerkollegiet noget tilbage, og til det henlagdes de fleste
udenrigske Sager fra dets tyske Navne. Ogsaa Statskollegiet kom
til at føre en betydningsfuldere Tilværelse end i Frederik III’s sidste
Tid. Men tillige oprettedes i Maj 1670 Gehejmekonseillet som
Kronen paa Kollegiestyrelsen; dets Omraade blev dog væsentligst den
udenrigske Politik. Rimeligvis har S. ogsaa haft sin Andel i den
vigtige Forandring, der 1671 udførtes med Hensyn til
Provinsforvaltningen, i det nu alle Amtmænd sattes paa fast Løn og fik
Stiftamtmændene til tilsynshavende, samtidig med at deres og
Amtsskrivernes Embedsomraade nøjere afgrænsedes.
Fuldt saa meget som af disse Reformer var han dog optaget
af Stændernes indbyrdes Forhold. Trods alt, hvad der var sket
siden 1660, var Grundlaget endnu her til Dels det gamle,
Fødselsadelen stod vedblivende som den fornemste Stand. Men efter S.s
hele politiske Opfattelse passede dette ikke til Enevældens Krav,
og denne Opfattelse styrkedes ved hans personlige Følelse; han
glemte ikke, at han var Borgersønnen. Hvad han sigtede til, var
en Opløsning af Adelen gjennem dens Deling og maaske endnu
mere en Opløsning af de gamle Stænderforhold i det hele ved
en Udvikling af den Embedsstand, der var begyndt at dannes,
til et ligefremt Bureaukrati med Særrang og Særstilling, rekruteret
fra Godsejere og Borgerstand og tillige med Midtpunkt i ham selv.
Indstiftelsen af Grever og Friherrer sprængte den tidligere Enhed i
Adelstanden, Rangforordningen trængte Fødselsadelen tilbage til
Fordel for Indehaverne af de højeste Embeder og Hofstillinger, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
