- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
380

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været Ophavsmand, men maa have støttet dem. Mere vendte han
dog i militær Henseende sin Interesse mod Flaaden, hjulpet af sin
Broder Albert, senere adlet med Navnet Gyldensparre (VI, 361).
Men hvad Forsvarsvæsenet i det hele angaar, var endnu en politisk
Tanke herskende hos ham. Han vilde trænge de høje militæres
Ledelse af det tilbage, mere samle dets Styrelse paa borgerlig Haand
og især paa sin egen; han vilde det for tillige at kunne lette
Landets Byrder, ikke mindst dog fordi han frygtede de fornemme
Officerers skadelige Indflydelse paa den ydre Politik.

Et betydeligt Reformarbejde indad til var saaledes paa mange
Omraader grundlagt eller støttet af S. Men i adskillige Henseender
blev det ikke gjennemført. Det truende Forhold til Udlandet bragte
hurtig en ny Forhøjelse af Skattebyrden; der foregik end videre
vel en Opgang i Handelen, og navnlig i Kjøbenhavn, men den
blev langtfra saa stor som tilsigtet. Men især maa det fremhæves,
at han som Griffenfeld allerede fra 1673 kuldkastede hele
det Princip for Administrationen, han som Schumacher havde fulgt
1670. Han havde villet opbygge en Kollegiestyrelse, han brød
den selv itu. Helt havde han intet Øjeblik kunnet underordne sig
de af ham udviklede Former. Han var vedblevet at være Kammersekretær,
og Kammerudfærdigelserne ophørte ikke. Snart havde
han ogsaa følt sig skuffet ved Kollegiemaskineriets tunge og
langsomme Virksomhed. Men Svingningen havde en dybere Grund.
Hurtig gik Aarene for ham, hurtig blev han, overfladisk set, som
en anden Mand. Hvad der skete, var dog i Virkeligheden det,
at de forskjelligartede Sider af hans Karakter, som han hidtil havde
stemmet sammen ligesom Tonerne paa et Instrument, mistede deres
indbyrdes Harmoni; enkelte af dem vandt Herredømme i hans Sjæl
fremfor de andre. Magten berusede ham, videre og videre dreve
Ærgjerrigheden og Forfængeligheden harn. Han var i Færd med
at tabe sit Sinds Ligevægt, og han følte sig ikke længere tilfredsstillet
med sin hidtidige Stilling. Mere og mere søgte han Omgang
mellem adelige, og han indrettede sin Husholdning til et formeligt
Hof. Samtidig kølnedes hans hidtil saa varme Forhold til
Gyldenløve, især efter at denne i Foraaret 1673 var rejst til Norge. Kort
i Forvejen, i Febr., havde han gjort sit første Indhug mod den
hidtidige Forvaltnings Principper ved en Omordning af Søetatens
Styrelse, og udtrykkelig havde han begrundet det med, at en
fornem Minister var bedre egnet til at administrere end et Kollegium.
Men først 26. Nov. 1673 foregik den store Forandring, i det han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free