- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
382

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tankegang. Ogsaa han har ønsket en Gjenudvidelse i Norden af
Danmarks Grænser. Men kun som et Middel dertil, hvis Anvendelse
burde udsættes saa længe som muligt, saa han Krigen. Riget maatte
fuldt ud vinde Kræfter, før det indlod sig paa en afgjørende
Styrkeprøve, det var de diplomatiske Vaaben, med hvilke det først og
fremmest gjaldt at vinde frem. Som første Maal saa han det her
at give Danmark fornyet Anseelse i det evropæiske Statssamfund;
ogsaa formelt skulde det hævde sin Jævnbyrdighed med andre
Magter; hertil sigtede bl. a. en udvidet Brug af det danske Sprog i
Brevvexlingen med disse. Dernæst maatte Opgaven være at sikre
Danmark gjennem Alliancer og Subsidietraktater. Men disse
Forbindelser maatte foreløbig ikke forpligte Riget for meget til nogen
Side, og dets Støtte skulde de fremmede Magter kjøbe saa dyrt
som muligt. Derved blev hans Politik en Forsigtighedens og
Afventningens, derfor ogsaa en Politik med i alt Fald tilsyneladende
forskjellig Front, afpasset efter det til enhver Tid praktisk
opnaae-lige. Men én ledende Tanke stod dog for ham, og den havde
han optaget efter Hannibal Sehested: en Forbindelse mellem
Frankrig og Sverige, hvorfra Danmark var udelukket, burde modvirkes
som det mest skadelige politiske Sammenspil, og i alt Fald burde
man ikke faa begge Magter til Fjender. Der er imidlertid ingen
Tvivl om, at hans Opfattelse af, hvad der bedst tjente hans
personlige Interesser, har støttet hans Forkjærlighed for den Politik,
han valgte. Han var overbevist om, at paa hans Person beroede den
rigtige Kurs, og under en Krig vilde Magten over Kongen glide
over til Generalerne, medens under den diplomatiske Kamp Pennen,
det vil sige hans Pen, kunde lede Sværdet.

Inden de store Stridsspørgsmaal kom til at udforme sig i
Evropa, var der imidlertid ét Punkt, halvt internationalt, halvt
indenrigsk, som trængte til Afgjørelse. Det var Spørgsmaalet om
Arvefølgen i Oldenberg og Delmenhorst og det dermed samhørende om
Forholdet til den pløenske Hertugslægt og til Gottorp. Traktaterne
af 31. Dec. 1670, stadfæstede 18. Marts 1671, bragte det til
Afslutning og skaffede Kongehuset Grevskaberne. At G. har haft Andel
i dem, er sikkert, men at han har været Hovedophavsmanden til
deres særlige Indhold, er ikke bevist. Selv om der altsaa ved dette,
navnlig ved Løfterne om Samforlening med Slesvig til Pløen og
om dette Huses Forlening med de nordborgske Godser paa Als,
skulde være fastslaaet noget for den danske Krone ugunstigt med
Hensyn til Slesvig – hvad dog ingenlunde bestemt kan siges –,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free