Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lagde selve Kongens Vilje som Pres paa Dommerne. G. følte
sig fortabt; i sit sidste Indlæg afviste han kun med Stolthed
Beskyldningerne for Forræderi-, ellers var det mere et Nødskrig om
Naade end et Forsvar. 26. Maj faldt Dommen, der lød paa Tab
af Ære, Liv og Gods og berøvede ham Navnet Griffenfeld. Den
var motiveret ved Bestikkeligheden, Salg af Embeder og Forræderi;
om Almanakkerne og Testamentet stod intet, da disse Punkter
regnedes for Statshemmeligheder. Bevist var ogsaa G.s Brøde med
Hensyn til de 2 første Punkter, ubevist var og er Anklagen for
Forræderi; de hemmelige Punkter veje kun lidet. Domstolens og
Historiens Kjendelser om G.s Fejl kunne ikke falde sammen. Og
selve Processen var en Uret i den Maade, den var ført paa.
Dommen blev ikke udført i sin fulde Strænghed. Lige i det
Nu, da S. 6. Juni om Morgenen paa Retterstedet i Kastellet med
sit sønderbrudte Vaaben ved sin Side rolig og frimodig stod rede
til at modtage det Øxehug, der skulde skille hans Hoved fra
Kroppen, standsede Christian V’s Generaladjudant Bøddelen med Raabet:
«Holdt, der er Pardon!» Kongen havde ladet ham se Døden i
Øje for at ombytte den med livsvarigt Fængsel. I 4 Aar tilbragte
han dette i Kastellet, kun med Soldater til Bevogtning, en gammel
Kvinde til Opvartning og af og til en Præst til Opbyggelse. 1678
var han meget syg, og hans gamle Moder anraabte da Kongen
om, at han maatte flyttes til en bedre Bolig i Kastellet; dette
skete vel ikke, men der gaves Ordre til, at han skulde plejes bedre.
Endelig i Maj 1680 flyttedes han til Munkholm i Throndhjems Fjord.
Forholdsvis lettere blev Fangenskabet her. Han tilbragte Tiden
med Læsning, med Undervisning af nogle Børn og smaa litterære
Frembringelser, tillige med Selvbetragtninger af religiøst Præg; i
de sidste Aar fik han ogsaa Lov til at se nogle Bekjendte hos sig.
Men hans Helbred blev mere og mere undergravet, særlig ved
Stenlidelser. 1698 tillod Kongen ham at tage Ophold i
Throndhjem, og her døde han 12. Marts 1699. Senere førtes Liget til
Vær Kirke i Jylland, Sognekirken til Stensballegaard, der ejedes
af Friherre Frederik Krag, som havde ægtet hans Datter.
Trods al senere Forskning er der endnu adskillige og
betydningsfulde Gaader i G.s Liv. Saa meget tør dog vel siges, at han
ikke hører til de store og fribaarne Naturer, hvis Minde en Nation
bør sætte i det ypperste og mest ubestridte Højsæde, end ikke
til dem, hos hvem det meget store kan lade glemme det svage.
Men til hans Navn bør være knyttet Forestillingen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
