Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwarz, Frederik, 1753-1838, Skuespiller - Schwartz, Johan Adam, 1820-74, Kunstdrejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. ægtede 13. Nov. 1779 Anna Sophie Mayes (døbt i Kjøbenhavn
18. Juli 1750, d. 24. Okt. 1824), Datter af den engelskfødte
Baandvæver George M. og Else Marie Johansdatter (Enke efter
Samuel Wilckens).
Rahbek og Foersom, Theone, 2. H. S. 1 ff.
Overskou, Den danske Skueplads II-IV.
Erslew, Forf. Lex.
Nær og Fjern Nr. 410 f.
Holbergs Komedier, Jubeludg., III, 2, 50 ff.
P. Hansen, Den danske Skueplads I-II.
Illustr. Tid. XXXII, Nr. 42.
Arthur Aumont.
Schwartz, Johan Adam, 1820-74, Kunstdrejer, er født 26.
Nov. 1820 i Kjøbenhavn som ældste Søn af den ndfr. nævnte
Kunstdrejer Johan Georg S. Han oplærtes i Faderens Virksomhed,
men er allerede 1837 paa en Udenlandsrejse til baade Paris og
London, og efter i 1846 at have gjort Mesterstykke og løst
Borgerskab blev han i 1847 Medinteressent i Faderens Forretning, der
nu fik Navnet J. G. S. & Søn. Hvad der tidlig lagde Beslag
paa hans Opmærksomhed, var Oprettelsen af en Haandværkerskole.
1839 foranledigede han Diskussioner herom i Industriforeningen,
og naar denne i 1841 fik en saadan Skole i Gang, skete det
væsentlig paa S.s Foranledning. Fra dette Aar blev han et
virksomt Medlem i Industriforeningens Bestyrelse, 1847-49 var han
f. Ex. med i Komiteen, der holdt Søndagsmøder for unge
Haandværkere. 1857-61 var han Foreningens Farmand og virkede bl. a.
for at lade Kunsten faa Indflydelse paa Haandværkernes Arbejder.
Foreningen udgav med dette Maal for Øje en Række Tegninger.
Naar han derefter traadte tilbage fra Industriforeningen, var det,
fordi han havde faaet andre Opgaver, og hans kun svage Helbred
ikke kunde lade ham røgte alt. 1859-65 var han Borgerrepræsentant
og lagde her et stort Arbejde i Gjennemførelsen af Indkomstskatteloven
(1861). Han var ogsaa Medlem af Bestyrelsen for det
til Fordel for Frederiksborg Slots Gjenopførelse oprettede saakaldte
Kunstflidslotteri (1860), der lagde stærkt Beslag paa hans Kræfter,
ikke at tale om, at han sammen med Arkitekt V. Klein (IX, 216)
forberedte og startede «den nye Haandværkerskole» (1868) og s. A.
blev indvalgt i Bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening. Efter
hvad her er meddelt, kan det forstaas, at han i sin Forretning gik
en noget anden Vej, end Faderen havde gjort. Han lagde Vægt
paa, at Kunsten fik saa stor Indflydelse som muligt; han arbejdede
i saa Henseende navnlig sammen med Billedhugger C. Peters (XIII,
10). Da H. C. Ørsteds Legat i Industriforeningen første Gang
skulde uddeles (1863), blev det tildelt den, der i S.s Etablissement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
