Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwartz, Josva, 1632-1709, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos den berømte Theolog Quenstedt. Senere opholdt han sig i
lang Tid ved fremmede Universiteter og kom tilbage til Forældrehjemmet
1661. Det zelotiske, der laa i hans Natur, kom snart til
Frembrud. Han var misfornøjet med, at Kirkestyrelsen stillede sig
mildt til de reformerte, og lod sin Vrede derover komme til Orde
i en Prædiken, for hvilken han derefter blev kaldt til Regnskab;
han foretrak imidlertid ved Flugt at unddrage sig Ansvaret. Fra
Danzig udsendte han sin Prædiken i Trykken, forøget med endnu
stærkere Invektiver. Flere Stridsskrifter udvexledes, og da han
mente sin Person i Fare, flygtede han til Stockholm. Her blev
han kaaret til Præst ved den tyske Menighed; men da hans
Udnævnelse stødte paa adskillig Modstand, trak han sig frivillig
tilbage. Enkedronning Hedevig Eleonora fik ham 1668 beskikket til
extraordinær theologisk Professor ved det nyoprettede Universitet i
Lund samt til tysk Præst ved Domkirken sammesteds. Denne
sidste Udnævnelse var Biskop Vinstrup i høj Grad imod, og da
S. klagede over Vinstrups Adfærd imod ham, fik han den
Satisfaktion, at et kongl. Reskript paabød Biskoppen at give S. den
ham i Følge hans Kaldsbrev tilkommende Ret.
S. var den første, der i Lund fik den theologiske Doktorgrad
(1672), og Aaret efter blev han, dog ikke uden adskillig Kamp,
Universitetets Rektor. Sin Kjætterjagt fortsatte han stadig. Højst
uhyggelige Former antog hans Strid med den navnkundige S. Pufendorf,
der fra 1668 var Professor i Lund i praktisk Filosofi. Da
denne 1672 udgav sit bekjendte Skrift «Om Natur- og Folkeretten»,
var S. strax paa Pletten, og i Forening med flere Kolleger
paaviste han flere nye og vildfarende Meninger i dette Værk. De
fleste Modstandere i Lund trak sig efterhaanden tilbage, men S.
udarbejdede en «Index novitatum in S. Pufendorfii libris de jure
naturæ et gentium contentarum», som foreløbig cirkulerede i
Haandskrift. Sagen vakte umaadelig Opsigt; der stredes for og imod.
Et Kongebud maatte paalægge de stridende Tavshed. Men da
derefter Skriftet blev trykt i Giessen 1673 (dog ikke efter S.s egen
Foranstaltning), blev det efter Kongens Befaling brændt af Bøddelen
paa Torvet i Lund, hvor meget end S. anraabte Kongens Naade
om at forskaanes for denne Tort. Striden fik lang Eftervirkning
og affødte adskillige Skrifter, hvorved Pufendorf lod sin drøje
Humors svære Skyts spille mod den alt andet end jævnbyrdige
Modstander.
Under den skaanske Krig kom S. ogsaa slemt afsted. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
