- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
412

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schydtz, Jens, 1792-1859, norsk Stiftamtmand og Politiker - Schydtz, Jørgen Lottrup, 1756-1832, norsk Justitiarius - Schythe, Jørgen Christian, 1814-77, Geolog, chilensisk Gouvernør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsraad Vogt. I 1859 valgtes han paa ny under en ejendommelig
politisk Kombination til Stortingsmand for Bergen, men afgik
kort efter Valget ved Døden, 25. Maj 1859. Han havde i sin
sidste Levetid været sløvet og havde i den Anledning modtaget
Advarsler fra Regeringen. – I 1832 ægtede S. Maren Christine
Frøchen (f. 1790 d. 1852), en Kjøbmandsdatter fra Bergen.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

Yngvar Nielsen.


Schydtz, Jørgen Lottrup, 1756-1832, norsk Justitiarius, født
paa Oxviggaard ved Vejle 12. Nov. 1756, Søn af daværende kongl.
Skovfoged Jens Jørgensen S. og Christence Mette Johanne f.
Leegardt. Han blev Student med Udmærkelse fra Odense
Kathedralskole 1776 sammen med sin fortrolige Ven Rasmus Nyerup,
underkastede sig først filosofisk og filologisk Examen samt i 1787
juridisk Embedsexamen og blev 1790 ansat som surnumerær
Assessor ved Hof- og Stadsretten. I 1784 havde han som Lærer for
Konferensraad N. Rybergs Søn besøgt Norge og derunder fattet
Interesse for dette Land og dets Befolkning; – «men det
forstaar sig, mit Fædreland gaar for alt,» skrev han fra
Throndhjem til Nyerup. I 1797 blev han Embedsmand i Norge, først
som 1. Assessor i Bergens Stiftsoverret og fra 1807 Justitiarius i
samme Ret; i denne Stilling fik han 1813 Udnævnelse til virkelig
Etatsraad. Han døde i Bergen 19. Sept. 1832. I denne By havde
han erhvervet sig megen Anseelse; Biskop Pavels omtaler ham dog
kun som «en grundærlig Mand». – S. ægtede 27. Maj 1791 Anne
Margrethe f. Ursin (f. 1767 d. 1814), siden 1789 Enke efter Prokurator
Ostenfeldt i Kjøbenhavn.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Daae, Breve fra Nordmænd til Nyerup.
C. Pavels, Dagbøger 1817-22.

Yngvar Nielsen.


Schythe, Jørgen Christian, 1814-77, Geolog, chilensisk
Gouvernør, fødtes 6. Febr. 1814 i Kjøbenhavn, hvortil hans Fader,
Eylert S., var flyttet efter at have været Handelsassistent i
Julianehaab, blev Student 1830, polyteknisk Kandidat 1834 og holdt
derefter i Vintrene 1835-39 og 1841-42 Paa Foranstaltning af Selskabet
for Naturlærens Udbredelse offentlige naturvidenskabelige
Forelæsninger, rundt i forskjellige Provinsbyer. Sommeren 1836 holdt han
private Forelæsninger for Prins Frederik (VII) og foretog i 1838, i
Følge kongl. Resolution, en Rejse til Disko og Waigattet i
Nordgrønland for der at undersøge Mulighederne for en lønnende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free