Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, August Theodor, 1804-89, Godsejer - Schytte, Erik Gerhard, 1729-1808, Præst og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godsejer og stod i det bedste nabovenlige Forhold til Horsens By,
der 1872 udnævnte ham til Æresborger. Ved sin Død paa Bygholm
15. Jan. 1889 efterlod han betydelige Legater til velgjørende
Øjemed. Hans Hustru, Hansine Charlotte f. Ammitzbøll (f. 16.
Jan. 1805), Datter af Proprietær Lauritz A. til Rask, døde paa
Bygholm 18. Nov. 1880.
C. E. A. Schøller.
Schytte, Erik Gerhard, 1729-1808, Præst og Læge, født 30.
Juni 1729 paa Vægø af Forældrene Sognepræst Arnoldus S. og
Lucie f. Bonsach. Han blev dimitteret af Faderen 1742, kom efter
Examen phil. i Huset til Professor Georg Detharding (IV, 248) og
gav sig med Lyst og Iver hen til wdet medicinske Studium under
hans Vejledning. Han skulde taget den medicinske Doktorgrad,
men var ikke færdig, da hans Velgjører døde (1747), og han maatte
ud som Huslærer. En Tid var han konstit. Stadsfysikus i
Bergen, før han drog hjem til Faderen (nu i Lødingen) og efter hans
Ønske begyndte at studere Theologi. Attestats fik han 1754, og
Aaret efter blev han kaldet til ordineret Missionær i Lyngen. I
den haarde Tjeneste blev han i 7 Aar, da han ikke holdt ud mere
og skrev til Missionskollegiet, at han maatte nedlægge Tjenesten,
hvis han ikke kunde forflyttes. Han fik da Buksnæs 1762 og blev
1774 Provst i Lofoten. 1776 blev han Sognepræst til Bodø og
1779 Provst over Salten, hvilket han vedblev at være til sin Død,
26. Juli 1808. 1782 fik han Titel af Professor theol. extraord.
S. vil altid erindres som en af Norges fremragende Mænd
baade som Præst og Læge. Han siger selv, at han «uskyldigen
kom til at blive Præst», at han forrettede sit Embede med megen
Kummer og under haarde Kampe, som han vandt igjennem ved
Bøn og meget Arbejde, saa han endog fik mærke Velsignelsen,
om han end maatte kalde sig «en meget maadelig Præst». Hans
foresatte og hans Menigheder havde andre Tanker om ham, der
vistnok ikke var Taler, men rigt udstyret med de bedste pastorale
Gaver. Han fik derfor ogsaa, da man tænkte paa den højst
fornødne Deling af Throndhjems Stift, Spørgsmaal, om han vilde være
Biskop, hvad han i sin Beskedenhed afslog paa det bestemteste.
For Skolevæsenet virkede han med megen Iver, og Omsorgen for
dette var væsentlig bestemmende for hans lange Vedbliven som
Provst. Hans Nidkjærhed som Læge og hans Trang til at tale
med dannede Mænd have da vel ogsaa bidraget sit. Som Læge
havde han et stort Ry og søgtes af Patienter fra hele Nordland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
