- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
422

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, Ludvig Theodor, f. 1848, Komponist og Pianist - Schütz, Andreas Brünniche, 1805-84, Læge - Schütz, Christian Ludvig, 1735-1812, Kancellideputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virtuoser have taget dem op paa deres Repertoire, saaledes hans
bekjendte Klaverstykke «Hen over Steppen», kreeret af Sophie
Menter. Siden 1886, da han som søgt Klaverlærer bosatte sig i Wien,
har han kun gjort korte Besøg i Danmark. En dramatisk Sangscene,
«Hero», blev 1898 opført flere Gange paa Nationaltheatret i
Kjøbenhavn. 1873 ægtede han Jutta Octavia Liebert (f. 1853 i
Kjøbenhavn). – Deres Datter Anna Johanne S., f. 20. Nov. 1877
i Kjøbenhavn, Elev af Faderen, senere af Reisenauer, er en
lovende Pianistinde, som allerede fra sit 13. Aar er optraadt i
Koncerter.

H. V. Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.


Schütz, Andreas Brünniche, 1805-84, Læge, var en Søn
af Fuldmægtig, senere Pakhusforvalter ved Asiatisk Kompagni,
Andreas S. og dennes 2. Hustru, Barbara f. Brünniche, og fødtes i
Kjøbenhavn 7. Marts 1805, blev Student 1822 fra Borgerdydskolen
paa Christianshavn og tog 1828 kirurgisk, 1830 medicinsk Examen.
Han viste Anlæg for litterær Virksomhed og var Redaktør af sidste
Del af den 1825-32 udkomne «Udvalgt Samling af Kobbere over
udvortes Sygdomsformer, anatomiske Præparater og kirurgiske
Instrumenter og Bandager» (den tidligere Del redigeredes af J. F.
Reiersen), ligesom han var Medredaktør af «Journal for Medicin
og Kirurgi» (I-IX, 1833-35) og hertil leverede flere Artikler.
1833 blev han Distriktslæge i Kjøbenhavn og erholdt 1838
Regimentskirurgs Karakter. Paa en Udenlandsrejse i 3oerne lagde han
sig efter Øresygdomme og optraadte derefter som den første danske
Specialist paa dette Omraade, hvor han ogsaa i den følgende Tid
virkede litterært i Tidsskriftsafhandlinger. Under Krigen 1848-50
fungerede han som militær Overlæge ved forskjellige Lasaretter,
1851 blev han Hof kirurg hos Arveprins Ferdinand, s. A. Medlem
af Bestyrelsen for de militære Underklassers Pensionering og for
Invalideforsørgelsen, 1852 fik han Titel af Professor, 1853 blev han
Livlæge hos Arveprinsen og hans Gemalinde, 1859 Etatsraad 1881
Kommandør af Danebrog. Han døde 17. Nov. 1884. – 1831 havde
han ægtet Livia Granelli (d. 1886), Datter af Isenkræmmer Giovanni
Battista G.

Erslew, Forf. Lex.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
H. J. Møller, Apotheker J. Møller S. 51.

Jul. Petersen.


Schütz, Christian Ludvig, 1735-1812, Kancellideputeret, var
en Søn af Proviantkommissær Christian S. og Anne Johanne f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free