- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
426

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schäffer, Friederich Christian, 1773-1843, Borgmester - Schäffer, Martin Gottlieb, 1746-1830, Forstmand - Schøler, Hans Vilhelm Riber, 1811-75, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Redegjørelse herfor og fik senere ved en kongl. Resolution i denne
Sag fuld Oprejsning. Kort efter døde han, 6. Dec. 1843.

S. blev i 1840 Konferensraad, 1843 Kommandør af Danebrog.
I 1820 havde han ægtet Petrine Sophie Nyeland, Datter af Told-
og Konsumtionsinspektør Laurids N. i Ribe.

Erslew, Forf. Lex.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1843.
Rubin, Frederik VI’s Tid.

Chr. Villads Christensen.


Schäffer, Martin Gottlieb, 1746-1830, Forstmand. S, blev
født 22. Dec. 1746 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Diderich S.,
var Hofsnedker og Billedhugger (Billedskærer?). 1763 blev den
unge S. antaget som Elev ved det nyindrettede Forstvæsen og
ved v. Langens «Forstseminarium» paa Jægersborg. 1769 blev han
ansat som Holzførster, 1801 som Forstplantageinspektør i Hørsholm,
hvor han virkede til sin Afgang 1822, og hvor han døde 25. Juli
1830; 1811 havde han faaet Rang med Kammerraader. S. var en
ualmindelig dygtig og kundskabsrig Embedsmand, hvem Regeringen
jævnlig benyttede uden for hans egentlige Virkefelt, saaledes til i
Forening med Erik Viborg at anstille omfattende Forsøg med
Dyrkningen af fremmede Træarter. 1799 udgav han en «Anvisning til
Skovdyrkningen og Plantagevæsenet» og 1811 en «Afhandling om
Skoves Opelskning med Hensyn til den danske Flaades Skibsbyggeri»,
hvori han viser sig som en ypperlig Iagttager og erfaren
Skovdyrker, hvis Anvisninger endnu have Værdi for vor Tids
Praxis. Ogsaa i forskjellige Tidsskriftsafhandlinger og i en dansk
Bearbejdelse af et tysk Skovbrugsskrift har S. nedlagt mange
værdifulde Iagttagelser. – S. var gift med Marie Kirstine f. Olsen (døbt
26. Nov. 1748 d. 14. Maj 1813), Datter af Overførster, Forst- og
Vildtmester Anders O.

Erslew, Forf. Lex.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.

Schøler, Hans Vilhelm Riber, 1811-75, Præst, Søn af
Skolelærer Nic. Pedersen S. og Margrethe f. Sommer, er født i
Hammel 18. Avg. 1811. V. S. blev Student fra Aarhus 1831 og tog
theologisk Embedsexamen 1839. Han var Medstifter af Studentersamfundet
1840. Efter at have rejst udenlands 1840-42 blev han
1843 Sognepræst i Vodder i Haderslev Vesteramt, hvor han 1844
blev Medbestyrer af Rødding Højskole. 1846 forflyttedes han til
Staby og Madum i Ringkjøbing Amt, 1857 blev han resid. Kapellan
ved Frelsers Kirke paa Christianshavn og 1862 Sognepræst for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 14:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free