- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
430

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Caspar, -1716, Officer - Schøller, Christopher, 1707-74, Overberghauptmand - Schøller, Stig Tonsberg, 1700-69, Kammerherre, Rigmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelse med de øvrige fremrykkende norske Tropper at hindre
Svenskernes Retræte over Glommen. Kong Carls raske Bevægelser og
Umuligheden af Samvirken mellem de spredte norske Troppekorpser
medførte dog, at Retræten foregik omtrent uantastet. S., der nød
stor Anseelse, havde allerede 1715 faaet Obersts Karakter og blev i
Juli 1716 Kommandant i Frederiksstad, der fremdeles ansaas for
ganske udsat, og hvorfra Generalmajor Wilster nu blev fjærnet.
Her døde S. allerede 28. Nov. s. A., efter Sigende som Følge af
sine udstandne Besværligheder under Krigen. – Han var gift med
Isabella Elisabeth f. Stockfleth (d. 1711), Datter af Etatsraad og
Stiftamtmand Christian S. og Isabella Margrethe f. Mechlenburg.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 240.

C. O. Munthe.


Schøller, Christopher, 1707-74, Overberghauptmand, Søn
af ovennævnte Oberst Caspar S. (d. 1716), er født 12. Nov. 1707
paa Frederikshald og blev Student fra Sorø 1724. Han rejste i
Aarene 1732-36 i Tyskland og Bøhmen for at studere Bjærgvidenskab
og opholdt sig længere Tid i Wernigerode (Harzen). Ikke
længe efter sin Hjemkomst blev han 1737 Berghauptmand og
Overbergamtsforvalter nordenfjælds, 1739 titulær Etatsraad og 1747
virkelig, 1749 Konferensraad og Overberghauptmand nordenfjælds samt
hvid Ridder 1768, samme Aar, som han entledigedes paa Grund af
svageligt Helbred. Han var Ejer af Sædegaarden Veden ved
Frederikshald og afgik ved Døden 9. Dec. 1774. Han roses som
en baade fra Karakterens og Kundskabernes Side fremragende
Mand. Han blev 1740 gift med Catharina de Blixenskiold (f. 25.
Maj 1721, d. paa Frederikshald 23. Marts 1781), Datter af
Kjøbmand Thomas Blix paa Frederikshald, der 1749 adledes med Navnet
Blixenskiold, og Marie Colbjørnsdatter, en Søster af de berømte
Søskende.

Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 1020.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 241.
Hjort og Krag, Efterretn. om Røraas Kobberverk S. 188.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Schøller, Stig Tonsberg, 1700-69, Kammerherre, Rigmand,
Søn af Kommerceraad Anders S. (f. 1664 d. 1724) og Anna Stigsdatter
Tonsberg (f. 1669 og gift 2. med Oberstlieutenant Joh. Heinr.
Weinigel). S. T. S. fødtes i Throndhjem 22. Avg. 1700 og fik, 12
Aar gammel, den senere Biskop Eiler Hagerup til Lærer; siden
rejste han udenlands under den senere Konfessionarius Johan Frauens
Ledelse og var 5 Aar i Tyskland, hvoriblandt flere Aar i Halle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free