- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
437

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schønberg, Jørgen Johan Albrecht, 1782-1841, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aandslivlighed og udstyret med betydelig Skrivefærdighed kastede
han sig tillige over belletristisk og journalistisk Virksomhed og
knyttedes baade til «Politivennen» og til den af hans Stiffader
udgivne Avis «Dagen», en kort Tid (1804) tillige som nominel
Redaktør, hvorved han kom under Tiltale sammen med Stiffaderen for
et i Bladet indført Uddrag af P. N. Skovgaards «Beskrivelse over
Bornholm». Han blev dog frikjendt (medens Stiffaderen dømtes
til at have sit Privilegium forbrudt), fik derefter Plads som
Kandidat ved det den Gang endnu lidet æstimerede Almindeligt
Hospital, men opgav igjen baade Stilling og Studier 1807 og drog til
Udlandet for at finde en større Anvendelse for sine Talenter og
Færdigheder, hvad der lykkedes for ham i fuldeste Maal.

I Gøttingen opnaaede han 1808 Doktorgraden i Medicin og
Kirurgi, i de følgende Aar berejste han hele Mellemevropa paa
Kryds og tværs og havnede 1811 i Neapel, hvor han snart kom i
Ry som utrættelig og meget heldig Læge, navnlig i Fremmedkolonien,
men ogsaa hos den indfødte fattige Befolkning, og blev efter
Restavrationen 1816 Overlæge ved den østerrigske Garnisons
Hospital. Ved at slutte sig til det bourbonske Regimente og benytte
sine vundne Forbindelser, hvorved hans store Sprogtalent kom ham
meget til gode, avancerede han hurtig til en fremskudt Stilling, fik
1818 den medicinske Doktorgrad fra Neapels Universitet, blev 1819
Overlæge ved et anseligt Hospital og blev saa populær ogsaa i
Palermo, at hans Portræt her 1820 udkom paa Stadens Foranstaltning,
optoges af Kong Ferdinand i Adelstanden og udnævntes 1826
til 1. konsulterende Læge ved alle Fattiganstalter i Neapel og til
Generalmedikus for det østerrigske Armékorps. Han kom i
bestandig nøjere Berøring med de fremmede Landes Repræsentanter
i Neapel og fik i Løbet af faa Aar en Masse Ordener og
Æresmedailler fra disses Regeringer, begyndte ogsaa at blive udmærket
i sit forsmaaede Fædreland, hvorfra han 1817 fik Danebrogsordenen,
1824 Titel af virkelig Justitsraad. Efter et Besøg i Danmark 1827
opnaaede han Titel af Arkiater.

Ogsaa af en stor Mængde lærde Selskaber blev han i disse
Aar Medlem som Belønning for en overvældende frugtbar
medicinsk Forfattervirksomhed i særskilte Skrifter og i italienske og
tyske Tidsskrifter, ganske vist mest kun Oversættelser af alle
mulige Publikationer fra disse Lande, uden nogen kritisk Sigten
mellem værdifulde og værdiløse, men et Navn og lærdes Paaskjønnelse
vandt han derved og fik 1819 Æresdiplom som Dr. phil. fra det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free