- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
457

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebelien, John, f. 1858, Kemiker - Seber (ell. Sebber), Peder Hansen, -1558, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landøkonomiske Forsøgsmethode fik han Plads hos ham og uddannede sig
under hans faderlige Vejledning i Agrikultur- og Mejerikemi,
studerede derpaa Fysiologi og fysiologisk Kemi hos Hammarsten i
Upsala, hvor han især arbejdede over Mælkens Kemi og Æggehvidestoffernes
Peptonisering. En Følge af disse Studier blev, at
han, efter at have gjennemgaaet Mejerilære hos Segelcke, blev
ansat som Docent i Mejerikemi ved Ultuna Landbruksinstitut 1. Nov.
1885. Forholdene her synes i flere Henseender at have været
vanskelige, og efter en Rejse til Paris og London blev han 1889
Lærer i Fysik og Kemi ved Aas Landbrugsskole i Norge, hvor
han blev mødt med megen Sympathi, og hvor han tog virksom
Del i de Forhandlinger, der førte til Omdannelsen af denne Skole
til Norges Landbrugsskole, som fik rigelige Bevillinger, og hvor S.
siden har virket som «Overlærer». Foruden mindre Lærebøger og
Referater af nordisk Agrikulturkemi til tyske Tidsskrifter har S.
offentliggjort en Mængde originale Arbejder, især i agrikultur- og
mejerikemisk Retning, og med levende Interesse omfattet de herhen
hørende Forhold i sit nye Fædreland. 1891 valgtes han til
Medlem af Videnskabsselskabet i Christiania. Han ægtede 1887
Johanne Prosch (f. 1857), Datter af Fuldmægtig P. ved Kjøbenhavns
Søassuranceforening.

S. M. Jørgensen.


Seber (ell. Sebber), Peder Hansen, –1558, Prælat, var
vistnok Søn af Møntmester Hans S. i Malmø. Vaabenmærket i
hans Segl viser, at han var af Adel. Under Studier i Udlandet
erhvervede han Magistergraden og blev siden Kannik i Lund. 1532
opholdt han sig en Tid i Rom som Lunds Kirkes «causarum
procurator et sollicitator» ved Kurien. I det hele indtog han i
Reformationstiden og senere en fremragende Plads i Lunds Kapitel,
hvorfor hans Navn hyppig forekommer i Brevskaber og Forhandlinger
fra hin Tid. Et Vidnesbyrd om hans Forretningstalent er det, at
det i Nov. 1541 lykkedes ham ved et Besøg i Augsburg at faa det
bekjendte Fuggerske Bankierhus til at tilbagebetale 5000 Dukater,
der i sin Tid (formodentlig 1532) vare deponerede hos samme som
eventuel Betaling for det ærkebiskoppelige Pallium. Pengene
indbetaltes i Kongens Kasse, og denne Bedrift har vel banet S. Vejen
til Kantordømmet, der var et af Domkirkens Prælaturer. 1544
mødte han i Kjøbenhavn som Udsending fra Lunds Kapitel ved
en Religionssamtale, der førte til, at Kapitlet maatte bøje sig ind
under Reformationen. S. omtales som en af dem, der gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free