- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
467

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seefeldt, Jacob, 1545-99, til Visborg, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev, 20 Aar gammel, gift med Erik Kaas til Vérgaard, men døde
allerede 18 Uger efter Brylluppet, hvad der fremkaldte et voldsomt
Brud mellem Svigerfader og Svigersøn, i det hin beskyldte denne
for at have foraarsaget Datterens Død. Knap 2 Aar sad J. S. som
Enkemand: 13. Sept. 1573 ægtede han Sophie Bille (f. 1549), Datter
af Peder B. til Svanholm (II, 240). Hun skjænkede ham 10 Børn.
Imidlertid blev J. S., som 1576 havde fulgt Frederik II til
Meklenborg og 1577 var en af Christian IV’s Faddere, 1581 draget
ind i Statens Tjeneste, i det han da, kun 36 Aar gammel, fik
Sæde i Rigsraadet. Som Følge heraf forlenedes han 1582 med
Aarhusgaard, som han 2 Aar efter ombyttede med det hans Fædrenegaard
nærliggende Mariager Kloster, og her var han Lensmand til
sin Død. Af de mange Hverv, der faldt i hans Lod, kan nævnes,
at han 1585 sendtes til Norge for at holde Retterting, 1589 deltog
i Forhandlingerne om Frøken Elisabeths Giftermaal med Hertug
Henrik Julius af Brunsvig og fulgte det nyformælede Par til dets
Hjem, 1590 var en af Kommissærerne i en Trætte med Gottorp,
1591 ledsagede Enkedronning Sophie til Brunsvig, 1593-94 var en
af Rigsraadets Ordførere i de vanskelige Underhandlinger med
Enkedronningen og 1593 var i den unge Konges Følge ved Hyldingen
i Flensborg. J. S., som havde hævet sin Slægt op i Højadelens
Rækker, kom til at indtage en endnu anseligere Stilling, da han i
Maj 1595 blev Medlem af Regeringsudvalget, og heri sad han saa,
til Kongen det følgende Aar selv overtog Styrelsen. I Efteraaret
1595 var han i Christian IV’s Rejsefølge til Nordtyskland, 1598
deltog han i frugtesløse Underhandlinger med gottorpske
Kommissærer i Sønderjylland, og s. A. udnævntes han til den unge
Dronning Anna Cathrines Hofmester. Efter i Okt. 1599 at have fejret
2 Døtres Bryllupper i Kjøbenhavn blev han paa Hjemvejen syg
hos Svigersønnen paa Gavnø, og her døde han 15. Nov. Hans
Enke levede til 1608.

J. S. ejede foruden Visborg ogsaa Dalsgaard. Ved sit første
Giftermaal fik han Skjærvad, og ved Mageskifter erhvervede han
sig, ligeledes i Jylland, Mølgaard og Sostrup, hvis nye
Hovedbygning han kort før sin Død begyndte at opføre. Et Skjøde,
han havde skaffet sig paa Kjellerupgaard, dømtes 1598 dødt og
magtesløst.

N. L. Arctander, Ligpræd. ov. J. S. (1602).
Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 593 ff.

C. F. Bricka.
30*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free