Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seefeldt, Jørgen, 1594-1662, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seefeldt, Jørgen, 1594-1662, Rigsraad, Søn af Christoffer
Lauridsen S. til Refsnæs og Else Nielsdatter Benderup, er født 7.
Marts 1594. Han gik først i Viborg Skole, blev derpaa af sin
Fader sendt til Udlandet og studerede 1610 i Leipzig og 1613
og følgende Aar i Wittenberg. 1622-27 var han Sekretær i
danske Kancelli; som saadan overdroges det ham 1624 at fængsle
i Malmø Hovedmanden for den katholske Propaganda i Danmark,
Jesuiten Arnold Wyswyller, der tilmed var beskyldt for forskjellige
Forbrydelser, og 1626 blev der betroet ham en Sendelse til Gustav
Adolf i Preussen. 1627 gjorde han en Tid Tjeneste ved Christian
IV’s Hær i Tyskland og var derefter 1627-29 Krigskommissarius
paa Samsø. 1630 opnaaede han den Stilling, han hele sit senere
Liv var knyttet til, nemlig Landsdommerembedet i Sjælland,
hvortil var lagt Ringsted Kloster som Embedslen. Men tillige blev
han i Maj 1640 Medlem af Rigsraadet. I denne Egenskab var
han en af Kommissærerne ved Forhandlingerne med de nederlandske
Gesandter i Stade 1641, var det følgende Aar Medlem af
en Kommission i Kolding til Afgjørelse af Digestridigheder med
Hertugen af Gottorp og end videre 1645 en af Fredskommissærerne
ved Mødet i Brømsebro. Under Frederik III’s Regering hørte han til
Corfits Ulfeldts Modstandere og var Medlem af Undersøgelseskommissionen
angaaende Leverancerne til Bremerholm 1652, men
spillede i det hele ikke nogen større politisk Rolle. Under
Kjøbenhavns Belejring opholdt han sig i Staden og var med til at
aabne Ulfeldts Brevskabe 1659-, Aaret efter under det store
Stændermøde var han svagelig. Det hedder sig, at Embedet som
Rigskansler, hvilket han midlertidig havde overtaget en Del af 1646,
blev ham tilbudt i Nov. 1660; men hans Deltagelse i den ny
Regering kom dog til at indskrænke sig til, at han blev Medlem af
Højesteret og af den første Lovkommission 1661. Han døde
imidlertid Aaret efter, 28. Febr. 1662.
J. S. var i mange Henseender en ejendommelig Mand. Hans
humoristiske Sans omtales i Beretninger og fremgaar ret levende
af hans Breve; ved Siden deraf var han en Kvindehader, der kun
vilde have Mandfolk til sin Opvartning i sit dog store Hus og
altid forblev ugift. Han var som Dommer en Mand af udpræget
Retsindighed og den største Upartiskhed og tillige i sine politiske
og sociale Anskuelser frisindet og med et aabent Blik for Adelens
Svagheder. Vel opsatte han sammen med sine adelige Fæller i
Lovkommissionen en Klage over, at de vare i Mindretal, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
