- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
472

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seemann, Corfitz, 1800-75, Skuespiller - Seerup, Jens Jørgensen, o. 1670-1736, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indre Glød aabenbarede, eftersom Aarene gik, et Misforhold mellem
Vilje og Evne, og da paa samme Tid yngre Kræfter skøde op i
Elskerfaget, søgte S. fra Theatret til Toldvæsenet. I Marts 1844
afskedigedes han, hvis sidste Fremtræden paa Scenen havde fundet
Sted 8. Maj 1843 som Apothekersvenden i «Mester Gert Westphaler»,
af Theatrets Tjeneste og konstitueredes s. A. som Toldkontrollør
i Dragør; 1849 udnævntes han til Toldinspektør i Nyborg,
hvor han, der 1862 blev Justitsraad, døde 2. Febr, 1875. –
S. ægtede 4. Maj 1831 Victorine Mathilde Tertia Ryge (f. 27. Jan.
1810 i Flensborg, d. 24. April 1875 i Nyborg), en Datter af
Skuespiller J. C. R. (XIV, 456) og hans 1. Hustru.

Arthur Aumont.


Seerup, Jens Jørgensen, o.1670-1736, Amtmand, var
sandsynligvis Søn af Jørgen Jensen og Else Jensdatter, der viedes i
Viborg 4. Okt. 1668, og Sønnesøn af Raadmand Jens Jørgensen
sammesteds. Om hans Ungdomsaar vides intet nærmere. 1700 fik han
kongl. Konfirmation som Birkedommer ved Rysensten Birk, og 2
Aar senere tilskjødede Baroniet ham Herpinggaard. Han kaldes
ved denne Lejlighed Inspektør og Dommer over det Friherreskab
Rysensten. Hermed forenede han imidlertid 1712 Stillingen som
Forvalter over Dronningborg Gods, og nu varede det ikke længe,
inden han begyndte at spille en Rolle. Naar og hvor han er
kommen i Forbindelse med Frederik IV, derom er intet bekjendt,,
men i hvert Fald naaede han snart til at have Kongens Øre.
Formodentlig er det S., der først har gjort opmærksom paa, med
hvor stor Fordel Kongen kunde benytte sig af den Indløsningsret,
man havde forbeholdt sig ved det store Udlæg af Krongods i
Frederik III’s Tid. Ad denne Vej lykkedes det ham, om end
kun gjennem Proces, for en forholdsvis ringe Sum at tilbageerhverve
Mariager Kloster, og yderligere udnyttedes dette Middel
ved den noget senere paabegyndte store Omordning af
Ryttergodset, en Sag, der i høj Grad interesserede Kongen, og ved
hvilken S. var overordentlig virksom. Overhovedet sparede han sig
ikke i Kongens Tjeneste, og han blev derfor ogsaa meget anvendt,
f. Ex. som Kommissionsmedlem. Tit var det vanskelige Sager,
han fik at gjøre med – saaledes deltog han 1725 i «Bandekommissionens»
Undersøgelser i Jylland –, og her kunde han, som
ogsaa ellers, lade sig rive saa stærkt med af, hvad han troede var
Kongens Interesse, at han traadte Hensynet til Medborgeres Vel
under Fødder. Men hans Nidkjærhed og Iver paaskjønnedes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free