Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian Thomesen, 1590-1657, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op mod Tidens Brøst eller i det store Hele paapege nye Veje, der
skulde gaas.
Det følger af sig selv, at Kirkeforholdene i høj Grad maatte
sysselsætte ham. Han havde været Medlem af det Udvalg, der
udarbejdede den ny Kirkeforordning af 1629, og han har uden
Tvivl holdt sin beskyttende Haand over Holger Rosenkrantz under
Theologernes Angreb paa denne. Selv var han dog ivrig
luthersk-orthodox, og han var en bestemt Modstander af enhver Slappelse
i Religionstvangen, navnlig over for Katholikkerne, hvad der særlig
viste sig i hans Modstand mod Hannibal Sehesteds Bestræbelser
for at give Ikke-Lutheranere Bosættelsesret paa visse Steder i Norge.
Men ogsaa almindelige videnskabelige og litterære Interesser besad
han i ikke ringe Grad. Som Patron for Universitetet omfattede
han dets Sager med Iver og interesserede sig ligeledes for
Skolevæsenet; til større Reformer er hans Navn dog ikke her knyttet.
Dertil kom det nøje Forhold, han stod i til Tidens lærde og
Forfattere. Mænd som Caspar Bartholin, Simon Paulli, Ole Worm,
Longomontan, Stephan Stephanius, Oluf Borch, Vitus Bering, Hans
Mikkelsen Ravn og mange andre kappedes om at udtrykke deres
Højagtelse for ham og modtoge Støtte af ham. Særlig Interesse
havde han for dansk Historie; han medvirkede vistnok til Meursius’
Indkaldelse til Sorø, han havde Manuskriptet til Ole Worms
«Monumenta Danica» til Gjennemsyn, opfordrede Stephanius til
at udarbejde Christian III’s Historie, lod gjøre Uddrag af
Kancelliets Akter til Brug for Bering, og Stephanius tilegnede ham sin
Udgave af Svend Aagesen. Men ikke mindre Opmærksomhed
viede han Retsvæsenet, og han har en stor Del af Æren for
Recessen af 1643.
Med Hensyn til de almindelige indre politiske Forhold forenede
han en bestemt Tilslutning til den hidtidige Forfatning med
varm Hengivenhed for Kongen. Hvor disse 2 Følelser kom i Strid
med hinanden, betænkte han sig dog ikke paa at stille sig i
Opposition til sin Herre, saaledes 1631 ved Spørgsmaalet om særlig
Votering af de enkelte Rigsraader. Paa samme Maade maatte det
ogsaa gaa over for den ydre Politik. Skjønt han fra sine
diplomatiske Rejser maatte være særlig godt hjemme i disse Forhold,
har han næppe nogen Sinde hørt til Christian IV’s fortrolige
Raadgivere paa dette Omraade. Han var vel enig med Kongen i at
betragte Sveriges Magtudvidelse som i høj Grad farlig for
Danmark, men saa vel hans Temperament som hans Overvejelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
