Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian Thomesen, 1590-1657, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagerne gjorde ham til Modstander af enhver udfordrende Politik,
hvad han viste baade med Hensyn til Hamborg 1630 og over for
Sverige. Nogen skarp Partimand blev han dog i det hele kun i
de Tilfælde, hvor han mente alt for meget stod paa Spil; som
Regel optraadte han forsonende og mæglende mellem de forskjellige
Anskuelser.
Den Tid, der brød frem med det svenske Fredsbrud 1643,
bragte ham ikke blot Sorger paa Landets Vegne, men ogsaa
personlige. Eiler Ulfeldt, der var forlovet med hans ældste Datter,
Anne, faldt paa Kolberger-Heide, og 21. Dec. 1644 døde hans
Hustru efter et langt Sygeleje. Kun faa Uger efter, i Jan. 1645,
rejste han som en af Fredskommissærerne til Mødet i Brømsebro
og var her ivrig for at gaa saa langt som muligt dels for at
skille Nederlandene fra Sverige, dels for at komme til Forlig med
selve denne Magt. I de Aar, der fulgte efter Fredslutningen indtil
Christian IV’s Død, hvor Rivninger mellem Personer og Partier
naaede en saa stor Højde, var hans Stilling overordentlig
vanskelig. Han kunde hverken billige Kongens Optræden baade mod
enkelte adelige og mod hele Adelstanden med Hensyn til
Lensvæsenets Omordning eller Corfits Ulfeldts og Hannibal Sehesteds
Handlemaade. Ved flere Lejligheder viste sig her dog hans
mæglende Indflydelse, saaledes i Striden mellem Kongen og Anders
Bille og i, hvad der angik Ulfeldts Embedsstilling, og den har
sikkert i det hele spillet en vis Rolle. Men det hindrede ikke, at
han efterhaanden kom til at staa skarpere og skarpere saa vel over
for sin Fætter Hannibal Sehested, med hvem han tidligere synes
at have været gode Venner, men hvis norske Planer han nu
misbilligede, som over for Ulfeldt, der i ham fandt en bestemt
Modstander af sine Bestræbelser for en Overenskomst med
Nederlandene om Sundtoldens Afløsning.
Havde allerede de sidste Aar af Christian IV’s Regering været
strænge for C. T. S., saa gjælder dette sikkert i endnu højere Grad
om Resten af hans Liv. Hele den traditionsløse Uro, som
prægede Frederik III’s Tid, passede kun slet til hans Karakter og
Anskuelser, og uden Tvivl er hans politiske Indflydelse stadig blevet
mere og mere formindsket, selv om hans Embede medførte, at han
ved vigtige Lejligheder optraadte som Regeringens Ordfører og
særlig forelagde Propositionerne for Rigsraad og Stændermøder.
Det er heller ikke muligt at komme til fuld Klarhed over hans
personlige Stilling til mange af de brændende Spørgsmaal, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
