- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
489

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian (Christen) Thomesen, 1664-1736, Søofficer, Overlanddrost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Øllegaard Thott og Sønnesøn af ovennævnte Kansler Chr.
Thomesen S., er født 24. Avg. 1664 i Kjøbenhavn. Om hans
Barndom er intet bekjendt; men allerede tidlig bestemtes han til
Søen. 16 Aar gammel antoges han som Lærling i Marinen, 1682
gjorde han et Togt med Orlogsskibet «Neptunus», og Aaret efter
gik han først med Fregatten «Charitas» til England, var derefter
med Niels Juels Flaade paa dennes Admiralskib «Christianus V», gik
senere atter til England med Fregatten «Sværmeren» og endelig
paa Togt til Vestindien med Fregatten «Fortuna». Hjemkommen
her fra drog S. ud «at forsøge sig», d. v. s. at prøve Lykken, i
fremmed Tjeneste. Vi vide saaledes, at han 1685 tjente paa den
hollandske Middelhavsflaade under Grev Stierum, men at han efter
et Aars Forløb afgik her fra i Livorno, fordi det blev ham forbudt
at studere Navigation undervejs, og at han der fra traadte i fransk
Orlogstjeneste under Grev Sebbeville og kæmpede mod Tyrkerne;
Aaret efter deltog han i Algiers Bombardement. Fra fransk Tjeneste
rejste han i 1689 over Amsterdam hjem til Danmark, hvor han
allerede 19. Marts 1687 var bleven udnævnt til Lieutenant; strax
efter sin Tilbagekomst gjorde han først et Togt med Orlogsskibet
«Mercurius», senere, ud paa Sommeren, deltog han paa «Christianus
IV» i Admiral E. v. Støckens bekjendte Troppetransport til
England. 1690-91 var S. paa ny i hollandsk og fransk Tjeneste,
blev derefter 24. Febr. 1691 udnævnt til Kapitajn, vendte hjem og
blev s. A. Chef for Fregatten «Svenske Falk», der sammen med
Fregatterne «Hvide Falk» og «Maagen» havde en højst æventyrlig
Konvoirejse til Frankrig. Skibene bleve adsplittede i Storm, og
S. kom først tilbage i Dec. med 150 Mand syge i Køjerne. Det
paafølgende Aar var S. Chef for Fregatten «Hejren», der
stationeredes som Vagtskib i Sundet; han lagde ved denne Lejlighed
fortrinlig Konduite for Dagen over for fremmede Koffardiskippere,
der ved at slutte sig sammen forgjæves søgte at trodse hans
Befalinger, 1695-96, 97 og 99 førte han atter Fregatter («Hejren»,
«Pak an» og «Lossen») og havde da gjentagne Gange det Hverv
at overføre vore egne og fremmede Gesandter fra Sted til andet;
førstnævnte Aar ledsagede han ogsaa den unge Ulr. Chr.
Gyldenløve paa dennes Uddannelsesrejse til Frankrig.

1697 avancerede han til Kommandørkapitajn og førte 1699 en
Tid lang den kongl. Jagt «Elefanten». Under den store
Krigsudrustning 1700 var S. Chef for Orlogsskibet «Prins Carl» i U. C.
Gyldenløves Flaade, der for øvrigt ikke kom til at spille nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 14 04:26:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free