- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian (Christen) Thomesen, 1664-1736, Søofficer, Overlanddrost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden Hjælp af Preusserne fra Landsiden, og da det endelig 8.
Avg. var lykkedes Raben at drage den svenske Hovedflaade bort
fra Farvandet om Rygen, fik S. atter Luft og kunde nu gaa
angrebsvis til Værks. Efter flere anstrængende Dage og under
idelige Kampe lykkedes det ham endelig 24. Sept. at rense
Farvanvandene for de svenske Orlogsmænd, der under Kapitajn Paul
Unbehaven havde gjort tapper Modstand; i Nov. derefter overførte
han 18000 Mand til Stresow paa Rygen, Stralsund blev nu fuldstændig
indesluttet og maatte 23. Dec. kapitulere. 19. April 1716
faldt ogsaa Wismar, og hermed vare da Svenskerne ganske
fordrevne fra deres tyske Provinser. S. blev som Belønning for sin
gode Tjeneste forfremmet til Admiral og erholdt desuden
Danebrogsordenen.

Til Trods for sin umiskjendelige Dygtighed og Nidkjærhed
blev denne udmærkede Mand ingenlunde skattet efter Fortjeneste
af Frederik IV, hvis Mistænksomhed mod alle Medlemmer af den
gamle danske Adel var alt for indgroet til, at den kunde overvindes.
Kongen gik endogsaa saa vidt, at han i sit politiske Testamente
til Tronfølgeren udtaler følgende Ord: «Zum Chef für die Cadetten
. . . muss niemals einer von der dänischen oder holsteinischen
Noblesse genommen werden, und eben darum haben wir den Admiral
S. in solcher Charge nicht langer behalten wollen . . . insonderheit
weil er ein raffinirter, malicieuser und intriganter Mensch ist, der
die Jugend nichts als bösse Princippen beibringt.» Det var i
Sandhed en højst uretfærdig og haard Dom, han her fældede, men
Fremtiden viste ogsaa, at han tog fejl, og at han hver Gang, det
senere kneb for ham, alligevel maatte tage Tilflugt til S.s
Dygtighed og Fædrelandskjærlighed. Selv om S. har haft sine Fejl (den
franske Gesandt Camilly skriver saaledes om S.: «il est sujet au
rien, et quand sa tête se chauffe, il est infinement dangereux»),
var der dog ingen Mening i, at S. efter 1716 ingen Virksomhed
mere fik ved Flaaden, men at han i Steden for 1718 udnævntes til
Gehejmeraad og Overlanddrost i det lille Hertugdømme Oldenborg.
Ogsaa i denne Virksomhed gjorde han imidlertid fortrinlig Fyldest
og har indlagt sig store Fortjenester ved Opførelse af Diger til
Beskyttelse mod Havet, hvilket Arbejde han tilendebragte 1725.

Efter Krigen, der havde blottet mange Fejl ved Administrationen,
blev S. tillige med Baron Chr. Rantzau tilforordnet at tage
Sæde i den saakaldte Marinekommission, der skulde undersøge en
Del formentlige Misbrug, som under Gabels Bestyrelse havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free