Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsvarsvæsenet, og 1647 udvidedes dette til at gjælde alle Skatter.
Hertil kom saa Oprettelsen af et norsk Generalkommissariat, som
skulde være et Slags Rentekammer, der skulde modtage og
bestyre alle Norges Indtægter, baade dem, der som Skatterne skulde
forblive i Landet og udgives efter Statholderens Ordre, og dem,
der som Lensafgifterne og Toldintraderne skulde sendes til
Danmark. Rimeligvis har H. S. ved Siden heraf begunstiget Tanken
om, at Norge var Kongehusets Arverige. Men han var ikke den
Mand, der vilde lade sig nøje med den Gavn, den ny Ordning
kunde bringe det af ham styrede Land; ikke mindre saa han paa
sin egen Fordel. Fra Maj 1647 lod han sig tilstaa det store
Akershus Len kvit og frit uden Afgift. Og han benyttede sin Stilling
og sine Penge til Indkjøb af norske Hovedgaarde, af Sav- og
Bjærgværker og skaffede sig Privilegier derpaa; til Erstatning for
Krav paa Kronen fik han desuden i de følgende Aar meget af
dens Gods udlagt.
H. S. kunde takke sit eget Initiativ og sin Konges Gunst for
alt, hvad han havde naaet. Men inden for en stor Del af hans
Fæller i Rigsraadet og i den danske Adel rugede den største
Misfornøjelse dermed, og mest af alle gjaldt dette om hans Svoger
Corfits Ulfeldt. Det er ikke muligt at bestemme, paa hvilket
Tidspunkt og fra hvilken umiddelbar Anledning Uenigheden mellem
ham og H. S. skriver sig; kun saa meget er vist, at der temmelig
tidlig har udviklet sig mellem dem en Skinsyge og Mistillid,
som der vel til sine Tider kunde dækkes over, ved at de i
Fællesskab maatte optræde som Forsvarere af deres Hustruers
Rettigheder, men som i Virkeligheden var fuld af Glød og Lidenskab,
og som fik sit betegnende Udtryk deri, at H. S. med Hentydning
til hans Fornavn i den Ulfeldtske Kreds gik under Navnet
Carthago, det Carthago, der var Fjenden, sikkert ogsaa det Carthago,
som man ønskede at knuse. Nu i 1647 var det særlig Udvidelsen
af H. S.s Magtfylde i Norge, der krænkede Ulfeldt, fordi den
direkte berørte hans Embede som Rigshofmester, og en Kamp
udbrød mellem de 2 højeste Statsembedsmænd. Omstændighederne
vare ikke gunstige for H. S. Skjønt han personlig ingen Interesse
havde for Kirstine Munk, maatte han for sin Hustrus Skyld i alt
Fald delvis gaa mod Kongen under dennes netop da saa voldsomme
Optræden mod den forskudte Ægtefælle, og om end han
selv var stemt for en Forøgelse af Statsindtægterne gjennem en
Forhøjelse af Lensafgifterne, var han i hvert Tilfælde for klog til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
