Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ville forbinde sig med Kongen i hans større Planer om Lensvæsenets
Omordning. Faa Grund af hele den politiske Stillings Indviklethed
led han et Nederlag sammen med Kongen ved det store
Opgjør i Nov. 1647, i det Ulfeldt fik sat igjennem, at de norske
Lensmænd for Fremtiden skulde sende deres Afgifter samt
Toldintraderne umiddelbart til Rentekammeret i Kjøbenhavn og ikke
til Akershus; dog skulde Skatterne forblive i Norge og anvendes
af Statholderen paa den tidligere bestemte Maade.
Faa Maaneder efter døde Christian IV, og H. S.s Stilling
blev derved foreløbig kun vanskeligere under Rigsraadets
Mellemregering. Han kom til Kjøbenhavn i April 1648 og gik strax
sammen med sine Svogre i Bestræbelserne for at gjennemføre
Aner-kjendelsen af Kirstine Munks Ægteskab. Men Hovedsagen for
ham var dog ved klog Eftergivenhed i Retning af Nedsættelse af
det norske Militærbudget at hindre, at Haandfæstningen, som det
paatænktes af hans Modstandere, kom til at indeholde Bestemmelser,
der vare direkte rettede mod den norske Statholders Selvstændighed.
Da dette var lykkedes, rettede han sin Opmærksomhed
paa at vinde den ny Konge. Med den størst mulige Pragtudfoldelse
modtog han Frederik III ved hans Hyldingsrejse til
Christiania i Avg. 1648, og han opnaaede ogsaa at faa stadfæstet den
Myndighed, han havde beholdt tilbage i Nov. 1647, ligesom han
ogsaa i Nov. 1648 blev Ridder. Der var i Virkeligheden ogsaa
ret vægtige Tilknytningspunkter mellem ham og Frederik III; thi
Kongen var ikke ubekjendt med hans monarkisksindede Tankegang
og nærede Sympathi for hans Bestræbelser for Norges større
Selvstændighed, fordi han kun nødig vilde opgive Tanken om
Dynastiets Arveret til dette Rige. Men endnu var Frederik III’s
Magt kun ringe, og H. S. saa klart den Fare, der truede ham
selv fra den danske Adel. Modstanden imod ham kom ogsaa
hurtig paa ny frem i Rigsraadet, ledet af Rigsmarsken Anders
Bille, der forlangte yderligere Nedsættelser i de norske Hærudgifter
for at kunne benytte de norske Indtægter i Danmark, og den
havde den Misfornøjelse til Baggrund, der i det hele var fremkaldt
ved H. S.s Selvstændighedstragten og hans Udbytten af Akershus
Len. Og hertil kom en stadig større Mistanke om, at det ikke
forholdt sig rigtig med det norske Generalkommissariats
Regnskabsaflæggelser, en Mistanke, som efterhaanden ogsaa fik Indpas
hos Kongen og forenede sig med den Tanke hos ham, at det trods
alt kunde være en Fordel for ham, hvis H. S. som den mægtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
