Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling som Rigsraad og afstod ogsaa sine private Godser i Norge
til Kronen.
Han var styrtet. At han havde forskyldt sit Fald, kan ikke
Yære tvivlsomt. Men han havde næppe besveget Kronen for saa
stort et Beløb, som han maatte ofre til den. Værdien af det
afstaaede Gods synes at have beløbet sig til over 226000 Rdl. Hvad
han havde tilbage, var væsentligst hans Løsøre, som han opgav til
Værdi af 60000 Rdl., og sine udestaaende Fordringer, for en stor
Del paa Kronen; Gods i Danmark har han vistnok ikke besiddet
paa denne Tid. Men hans Stilling forværredes ved en betydelig
Gjæld. Sikkert have hans Udgifter i hans Velmagtsdage været
overordentlig store.
Men hans Unaadesdage fik dog et ganske andet Præg end
Corfits Ulfeldts, der samtidig gik sin Skæbne i Møde. De fik det
ved, at Kongens Holdning over for ham hurtig mildnedes noget
– allerede i Nov. 1651 fik han Tilladelse til at rejse til Udlandet og
Løfte om en aarlig Pension paa 4000 Rdl. –, og de fik det navnlig
ved, at han aldrig gav sig hen til en Trods, der kunde umuliggjøre
hans Gjenindsættelse i hans Værdigheder, den Gjenindsættelse,
som han stadig havde for Øje, og som han i de nærmest følgende
Aar atter og atter stræbte at naa ved at søge om Naade. Imidlertid
var hans Stilling alt andet end gunstig; hans Pengeforhold
vare i den største Uorden, han kom paa spændt Fod med sin
Hustru, med Kirstine Munk og sine Svigerinder og var uden nogen
som helst Ven. Han flakkede ogsaa om fra Sted til Sted, kom
enkelte Gange til Danmark, men opholdt sig foreløbig mest i
Nordtyskland, hvor han søgte Bistand hos Dronning Sophie Amalies
brunsvigske Slægt. I Slutningen af 1655 traf han i Køln den
fordrevne Carl II af England og levede, en Del af det følgende Aar
sammen med ham i de spanske Nederlande. Her bestemte han
sig til at søge spansk Tjeneste, rejste til Madrid og opnaaede at
faa Titel af spansk Artillerigeneral, dog sikkert uden videre
Forpligtelser. Han forlod imidlertid atter Spanien i Foraaret 1657 og
rejste ved Sommertid til Danmark. Hoffets Stemning mod hans
Hustru og hendes Søstre havde kort i Forvejen vist sig paa den
ublideste Maade, ved at deres Vaabener og Grevindetitler vare
blevne dem berøvede, men rimeligvis har han haabet, at Øjeblikket
alligevel var gunstigt for ham paa Grund af Krigen med Sverige.
Rejsen blev dog en Skuffelse, Kongen nægtede at modtage ham,
og han forlod hurtig Kjøbenhavn. I Holsten traf han Carl Gustav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
