Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formindskelse en stor Rolle; H. S. var for Reduktionen, men vovede sig
næppe langt frem. De skyldtes end videre Uenighed om den ydre
Politik, som vi strax skulle komme tilbage til, men ikke mindst
traadte rent personlige Rivninger i Forgrunden, hvis Bevæggrunde
for en stor Del skjule sig for Forskningen. Saa meget kan dog
ses, at H. S. stod nærmest ved Dronningen og hendes Parti,
hvortil hørte Theodor Lente, Jacob Pedersen, Peter Biilche og vistnok
Hans Svane, havde derimod til Modstandere dels Medlemmer af
den danske Adel, dels Christian Rantzau og, i alt Fald senere,
Christoffer Gabel.
I Sommeren 1661 var H. S. med Kronprins Christian i Norge
til Arvehyldingen; kort efter foretog han en Rejse til England,
hvorfra han først kom hjem i Febr. 1662. Den nærmeste Tid derefter
bragte ham forskjellige Gunstbevisninger. I Marts skjænkede
Kongen ham St. Knuds Kloster i Odense med tilliggende Gods;
Meningen var, at han skulde kunne benytte det til at tilfredsstille sine
Kreditorer, men der kom Vanskeligheder, og hele Sagen gik
tilbage. Derimod var det ham og hans Hustru en stor
Tilfredsstillelse, at de i Maj fik tildelt nye Adelsvaabener med kronede
Hjærteskjolde; det gav dem begge en Slags højere Rang og tillige
hende Erstatning for det Vaaben, der var blevet hende berøvet
1657; fra det Øjeblik skrev hun sig, dog uden direkte Beføjelse,
atter Grevinde. Endnu i samme Maaned tiltraadte han en
Sendelse til Udlandet. Han gik først til Holland og England og
derpaa til Frankrig. Sagen var, at han med ikke mindre Interesse
havde kastet sig over den ydre Politik end over de indre
Forhold; atter var han blevet Diplomaten og Statsmanden i videste
Forstand. Han havde en bestemt Opfattelse af, hvad Danmarks
ydre Politik burde gaa ud paa. For ham stod det som det eneste
rigtige at komme til en blivende Forsoning med Sverige og tillige
med Gottorp; han troede ikke paa Muligheden af Sundprovinsernes
Tilbageerhvervelse, heller ikke paa at kunne bringe Gottorp til at
opgive de 1658 vundne Fordele; Tankerne herom burde derfor
udslettes; enige vilde derimod Danmark og Sverige kunne blive
ansete Magter, medens Gottorp skulde løsnes fra Sverige ved et
Ægteskab mellem Christian Albrecht og en af de danske
Prinsesser. Kun antydningsvis vovede han sig dog frem med disse
Tanker; derimod lagde han Vægten paa en Tilnærmelse til
Frankrig, og bagved laa Tanken om, at Danmark paa denne Maade
kunde svække Betydningen af den fransk-svenske Særalliance og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
