Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bane Vejen for et Forbund mellem de 3 Magter. Men netop hele
Spørgsmaalet om Tilslutning til Frankrig var i dette Øjeblik et af de
mest omtvistede ved det danske Hof. Thi imod ham stod
Christian Rantzau, der ønskede en Tilslutning til Kejseren. Under en
stor Del af hans Ophold i Frankrig stod der en Strid om, hvilken
Anskuelse og hvilken Person der skulde sejre ved Hoffet. H. S.
gik foreløbig af med Sejeren. I Avg. 1663 sluttede han en
Traktat med Frankrig, hvorved Danmark lovede at tiltræde
Rhinforbundet og til Gjengjæld fik Løfte om Subsidier. Han havde under
Opholdet i Paris tillige forhandlet om Ulfeldt og forestillet den
franske Regering dennes Forbrydelser, ligeledes om andre frygtede
Sammensværgelser mod den danske Enevælde. Selv var han i
April 1663 blevet udnævnt til fransk Greve. I Nov. forlod han
Paris og rejste over England og Holland til Danmark, hvor han
ankom i Marts 1664.
Hjemme vare imidlertid Intrigerne fortsatte, og en Tid havde
det set ud til, at H. S.s Magt yderligere skulde stige. Hans og
Dronningens Venner havde anstrængt sig for at faa ham udnævnt
til Premierminister efter Chr. Rantzaus Død i Nov. 1663. Men
det blev Modpartiet, der sejrede, og Gabel blev fra Avg. 1664
den raadende. Samtidig hermed blev der dog truffet
Forholdsregler for at hjælpe H. S. ud af hans værste Pengeforlegenhed;
en Ordning blev af Kronen truffet med hans Kreditorer om Udlæg
af andet Krongods i Steden for det tidligere bestemte St. Knuds
Kloster og Afregning gjort om hans eget Mellemværende med
den; han fik dog ikke Gods, men Obligationer. Hans
Indflydelse var imidlertid uden Tvivl synkende, og han har under disse
Forhold vistnok gjærne set, at han paa ny blev sendt til Udlandet.
I Nov. 1665 overdroges der ham en Sendelse til Holland, England
og Frankrig; fra Febr. 1666 var han i Paris, hvor han førte
byrdefulde Forhandlinger. Da døde han pludselig 23. Sept. 1666.
Hans Helbred havde længe været vaklende, og dette var
Grunden til, at han til en Ven af sig, den franske Præst Jean de
Paulmier, havde betroet eller dikteret politiske Meningstilkjendegivelser,
som efter hans Død skulde overgives til Frederik III.
Paulmiers Optegnelser gaa under Navn af H. S.s politiske
Testamente. Der findes i dem den Opfattelse af Danmarks ydre
Politik, som ovenfor er fremstillet, men de indeholde tillige en Række
Henstillinger og Raad angaaende indre Forhold, som han kun
antydningsvis var kommet frem med i levende Live af Frygt for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
