Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Henneke, -o. 1542, til Krummendiek, Olpenitz, Drage og Sarlhusen - Sehested, Henrik, -1676, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1532 kongelig Raad. Han førte en Tid Tilsyn med den paa
Sønderborg fangne Konge. 1533 beseglede han i Rensborg
Bebindelsesakten mellem Hertugdømmerne og Kongeriget, var 1535
Amtmand paa Segeberg og 1538 fungerende Statholder under Hr.
Johan Rantzaus Fraværelse, ligesom han selv ledsagede Kongen til
Hyldingen i Hamborg. Paa Landdagen 1540 i Rensborg holdt
han sig til det katholske Parti, og s. A. deltog han i Forhandlingerne
med Ditmarskerne. Derimod omtales han 1. April 1542
som dødssyg, og 1543 var han død. H. S. var gift med Ide Gjøe,
Søster til de berømte Brødre Mogens og Henrik G. Han havde
haft en Medbejler til hende i en Landsmand af sig, Hans Pogwisch
til Knoop, som, da H. S. fik Løfte om hendes Haand, gjorde
et Forsøg paa at bortføre hende, hvilket dog mislykkedes, og skjønt
Hertug Frederik antog sig hans Sag, trak Hans Pogwisch dog det
korteste Straa. Men Ægteskabet blev næppe lykkeligt. Skjønt
velsignet med 4 Døtre endte det dog, usædvanligt for den Tid,
med Skilsmisse. H. S. ægtede siden Margrethe Emekesdatter v.
Damme, der fødte ham 3 Sønner og 2 Døtre og overlevede ham.
Thiset.
Sehested, Henrik, —1676, Officer, Søn af Oswald S. til Bek
og Bekmünde — Godser i Wilstermarsk, som H. S. siden blev Ejer
af — og Anna v. Plessen. Allerede under Torstensonfejden
1643 -45 var han Ritmester ved General Bauers Regiment og
udmærkede sig som Partigænger sammen med Jørgen Rohweder (XIV,
159). I Begyndelsen af Frederik III’s Regering nævnes han som
Oberstlieutenant, og 1654 kommanderede han det til de
nedersachsiske Kredstropper hørende holstenske Kontingent. Under
Krigen 1657 var han Oberst for et Rytterregiment, han selv havde
oprettet, og med hvilket han, da Svenskerne 30. Jan. 1658 gik over
Lille Bælt, gjorde tapper Modstand; men han blev overmandet og
fangen. Ved Nationalrytteriets Oprettelse 1670 blev han Chef for
det holstenske (ogsaa kaldet slesvigske) Regiment, som han
kommanderede i Meklenborg 1675 og i Skaane 1676. Ved den
mærkelige Episode ved Baarslev (2.—3. Nov. 1676), da den danske og den
svenske Hær stode i Slagorden over for hinanden, uden at det kom
til Kamp, havde S. det Hverv at underhandle med den svenske
General Ascheberg om Betingelserne for, at man vilde levere et
Slag. Ved Lund (4. Dec. s. A.) hørte S. med sit Regiment til
den danske Slaglinjes venstre Fløj; under dennes haardnakkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
