Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Jens Steen, -1698, Officer og Digter - Sehested, Jens Thomesen, -1555, til Vellinghøj og Højris paa Mors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sætte ham højt som Digter; han er stærkt paavirket af sin Tids
Moderetninger, baade den stift højtidelige Alexandrinerstil og
Hoffmannswaldaus og Lohensteins søgte Billedrigdom, skruede
Ordsammensætninger og Epitheta, platte Brandere og Ordspil, som ikke
mindst træde frem i Prosaindledninger til hans Digte og i de
kunstige Anagrammer, hvori han jævnlig omskriver sit Navn («Sjennest»
ɔ: Jens Sten, o. a.). I denne Smag er hans Æredigt til Niels Juel
1677 eller 78 og hans første bekjendte Digt, en tysk Ansøgning til
Frederik III, «Der untadeliche Staates-Welt-Mann» (1669), der er
mærkelig som et Forsvar for modernere verdslig Dannelse imod
den her hjemme herskende gejstlige og latinske og viser S.s
Belæsthed i tysk Litteratur, samt det dialogiserede allegoriske
Læredigt «Dydernes Prøvesten» (1671). Men ligesom den jævnaldrende
Kingo og flere af Tidens Poeter anslaar han ganske andre Strænge
i Satiren og den mere personlige Digtning. Her kommer den jævne
danske Tone til Ære i en vis plump Gemytlighed med livs- og
tidsskildrende Træk. «Pigernes Dyd- og Laster-Spejl» giver en
ret livlig Skildring af Tidens Kvindesæder og -moder, medens
«Fyns Berømmelse» (1671; paa ny udg. af Nyerup 1784) hører til
de den Gang almindelige topografisk-naturbeskrivende Digte og
priser det Land, hvor Forfatteren senere fik sin Hjemstavn, særlig
for dets spiselige Frembringelser. Her opgiver S. Alexandrineren
for de 4fodede Bordingske Jamber ligesom i det vistnok omtrent
samtidige ovennævnte «Klagemaal», en aabenbar Efterligning af
Bordings «Forhaabnings- og Forhalingsgriller». Denne Skildring af
Livet i Christian V’s Kjøbenhavn og Digterens nødtvungne Ophold
der, den Gang han «om naadig Befordring Jævnlig Søgte Slottet»,
hører ubetinget til det bedste og mest personlige, han har skrevet,
og overgaar langt saa vel den beslægtede «Sylvanders Afsked» som
et tredje af de «mange utrykte Digte», han skal have efterladt,
«Tromenende Erindring til alle danske Poeter» (1671), en Lovprisning
af Modersmaalet og Digtekunsten i kjedelige Alexandrinere
(Univ. Bibl., Additam., Fol., Nr. 167). Hans Salmer ere
hverken værre eller bedre end det meste af Tidens øvrige
religiøse Poesi.
Nova lit. maris Balth. 1698, S. 63.
Gl. kgl. Saml. 4°, Nr. 3018 b.
Rahbek og Nyerup, Bidr. t. d. danske Digtekunsts Hist. III, 280 ff.
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danmarks Lit. S. 359 ff.
J. Paludan.
Sehested, Jens Thomesen, —1555, til Vellinghøj og Højris
paa Mors, hvilken sidste Gaard han tilkjøbte sig, var af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
