- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Niels Frederik Bernhard, 1813-82, Godsejer, Arkæolog - Sehested, Ove Ramel, 1687-1774, Officer - Sehested, Ove Ramel, 1757-1838, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Georg L., havde han 14 Børn, af hvilke Sønnerne Hannibal og
Knud samt Datteren Thyra ere nævnte ovfr. og ndfr.

Illustr. Tid. 22. Jan. 1882.

L. Zinck.


Sehested, Ove Ramel, 1687-1774, Officer, var ældre
Helbroder af ovennævnte Generallieutenant Knud Gyldenstjerne S. og
født 13. Juli 1687. Han kom allerede 1702 ind i Hæren, blev 1715
Kapitajnlieutenant med Kapitajns Karakter ved Oberst Kruses
Dragonregiment, 1717 Kompagnichef ved Oberst Oetkens Dragonregiment,
fik 1720 Majors Karakter, blev 1723 virkelig Major, 1730
Oberstlieutenant, alt ved sidstnævnte Regiment, der nu havde faaet
Navnet 2. søndenfjældske nationale Dragonregiment. 1735 fik han
Obersts Karakter og blev 1744 Chef for 1. søndenfjældske nationale
Dragonregiment, 1749 Generalmajor, 1756 Generallieutenant, 1757
hvid Ridder og tog endelig 1761 Afsked fra Krigstjenesten. – S.
boede vistnok som Major en Tid i eller ved Holmestrand, hvis
Kirke han 1722 skjænkede lidt Landskyld i Gaarden Ødeholt i
Undrumsdal, siden ejede og beboede han den adelige Sædegaard
Holleby i Tunø Præstegjæld, men tilflyttede 1745 Chefskvarteret
Brotnov i Ullensaker Præstegjæld. Han døde i Ejdsvold 30. Maj
1774. – S. var 2 Gange gift: 1. (1717) med Anna Christine f.
Stockfleth (f. 1690 d. 1730), Datter af Kapitajn Vilhelm S. til
Brahesholm og Margrethe Dorothea Charisius; 2. (1732) med Frederikke
Louise f. v. Eickstedt (f. 1711 d. 1755), Datter af Gehejmeraad
Valentin v. E. (IV, 459) og dennes 2. Hustru.

Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.

C. O. Munthe.


Sehested, Ove Ramel, 1757-1838, Statsminister, var en Søn
af ovfr. nævnte Generalmajor Frantz Vilhelm S. og dennes 1.
Hustru. Han fødtes i Norge 13. Marts 1757, studerede dels i Sorø,
dels i Kiel og blev 1775 juridisk Kandidat. Efter derpaa at have
foretaget en længere Udenlandsrejse indtraadte han 1778 som
Avskultant i Økonomi- og Kommercekollegiet, hvor han 1781 blev
Kommitteret og 1784 Deputeret. Ved sin ubestridelige Dygtighed,
sin store Arbejdsomhed og den levende Interesse, hvormed han
omfattede sin Embedsgjerning, blev han en væsentlig Støtte for H.
E. Schimmelmann, og da dennes Kræfter i stedse stigende Grad
beslaglagdes paa det egentlige finansielle Omraade, fik han i Aaret
1804 – dog uden at opgive Stillingen som Kommerceminister –
Broderparten af sine Forretninger tillige med Titelen som 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free