Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Steen Maltesen, 1553-1611, til Holmgaard, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op fra Knægt til Oberstlieutenant, indtil han 1586 faldt i spansk
Fangenskab. Da han imidlertid strax efter blev kaldt hjem af
Frederik II, som havde Brug for ham, vare Spanierne saa
opmærksomme at gjengive ham hans Frihed. Rig paa Krigserfaring og
forsynet med glimrende Anbefalingsskrivelser fra Prins Vilhelm af
Oranien og andre vendte han tilbage til Fædrelandet; men naar
det hedder i en gammel Efterretning, at Generalstaterne som
Anerkjendelse skjænkede ham en aarlig Pension for Livstid, turde dette
være en Fejltagelse, da der 1597 fra den danske Regerings Side
maatte gjøres Anstrængelser for at skaffe ham hans tilgodehavende
Sold fra den Tid, han tjente i Staternes Hær, et Forlangende, som
blev alt andet end beredvillig modtaget. Ved sin Hjemkomst
udnævntes han (1586) til Hofmarskal og tillige Rigets Oberst med
Forpligtelse til at hverve et Regiment, naar det ønskedes. 8. Okt. 1592
havde han paa Vidskøfte Bryllup med Anne Brahe (f. 19. Febr.
1576 d. 28. Juli 1635), Datter af Henrik B. (II, 588), en Forbindelse
med en af de store Slægter, som næppe blev uden Betydning for
hans fremtidige Karriere. Allerede efter 4 Aars Forløb opgav han
Hofstillingen og blev Lensmand, først paa Kronborg (1590-95),
dernæst efterhaanden paa Baahus (1595), over Heinekirke (1606),
paa Varberg (1608) og Vestervig (1610); desuden var han fra 1606
til sin Død forlenet med Froste Herred.
Som den erfarne Krigsmand blev S. M. 1589 Medlem af en
Kommission, der skulde undersøge Akershuses Fæstningsværker, og
som Befalingsmand paa Baahus fik han den Opgave at forøge
denne Fæstnings Forsvarsevne, en Opgave, han skal have løst med
Dygtighed, ligesom man overhovedet har tillagt ham en vis Indflydelse
paa Befæstningsvæsenets Udvikling her til Lands efter nederlandske
Mønstre. Da Christian IV 1606 besøgte sin Svoger i England, skal
S. M. under hans Fraværelse selv tredje have forestaaet Norges
Styrelse, og 1607 optoges han i Rigsraadet, hvorpaa han faa Dage
efter fulgte Kongen til Herredagen i Stavanger. Endelig betroedes
1610 det ansete Embede som Rigsmarsk ham, og da Aaret efter
de nordiske Riger begyndte Krig med hinanden, kom han saaledes
i Følge sin Stilling til at gribe ind i Begivenhedernes Gang,
om end ikke saa meget, som man skulde have ventet. Vesthæren,
som i Løbet af Foraaret langsomt samledes i Halland, stilledes
under hans Ledelse, og i Juni rykkede han med o. 7000 Mand op
imod Elfsborg; men næppe var han naaet frem, før en Stræng
Ordre fra Kongen bød ham at ile denne til Hjælp i Kalmar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
