- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
534

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejersted, Johannes, 1761-1823, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1613 belønnedes af Kongen og fik til Ejendom Kronens Gaard
Sejelstad, som han før beboede som Lejlænding. Her nævnes han
sidste Gang i Aaret 1621.

Michail, Hist. of the Scottish exped. to Norway in 1612.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Sejersted, Johannes, 1761-1823, Officer, Søn af
Oberstlieutenant ved nordenfjældske Dragonregiment Jens Frederik Svane
S. og Dorothea Catharina f. Klingenberg. Han fødtes 7. April
1761 i Størdalen, blev 1774 Fændrik ved Faderens Regiment,
studerede i Kjøbenhavn 1777-81, da han blev Sekondlieutenant ved
falsterske Infanteriregiment, var 1788 Adjudant hos daværende
Generalmajor Adam Ludvig Moltke, blev 1789 Premierlieutenant og laa
nu i Holsten, hvor han hørte Forelæsninger i Generalstabslære
af Oberstlieutenant L. J. Binzer. 1794 blev S. Aide-Generalkvartermester,
1795 Kapitajn, 1801 Generalkvartermester-Lieutenant, var s. A.
med ved Besættelsen af Lybek og Hamborg, blev 1807 Major og
ansat som Generalkvartermester-Lieutenant i Norge ved den søndenfjældske
Generalkommando under Prins Christian August. 1808 blev
han Oberstlieutenant, 1810 Oberst og 22. Maj 1814 af Kong
Christian Frederik udnævnt til Generalmajor, Generaladjudant og Chef
for den norske Generalstab. Som saadan fungerede han under
Krigen med Sverige s. A., ligesom den af ham Aaret forud
udarbejdede Defensionsplan blev lagt til Grund for Krigsføringen paa
norsk Side.

«Defensionsplanen af 1813» er til Dels bleven skarpt kritiseret,
og den led visselig ogsaa af væsentlige Mangler. Den var baseret
paa et indirekte Forsvar, hvor Operationer i Fjendens Flanker og
Foretagender mod hans Forbindelser var tiltænkt en afgjørende
Rolle; men den røbede en ubegribelig Frygt for ved Saadanne
Operationer at berøre det fjendtlige Land. Ved ethvert indirekte
Forsvar bliver samlet Ledelse ofte vanskelig, og Defensionsplanen
gjorde den ikke lettere ved – ligesom i 1808, da S. ogsaa
havde været med – at anordne Opmarchen i 3 særskilte Brigader
langs Glommen. En samlet Optræden vilde kræve betydelige
Koncentrationsmarcher og kunde derfor i bedste Tilfælde først
paaregnes i Nærheden af Christiania, efter at de østen for liggende
Landsdele vare rømmede. Ved Bedømmelsen af Fjendens
sandsynlige Indrykningslinjer havde Defensionsplanen ikke taget
Forplejningshensynene, specielt under et Sommerfelttog, da Elve og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free