- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
538

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selby, Charles Borre Baron, 1778-1849, Diplomat - Seligmann, Georg Sofus, f. 1866, Maler - Sellius, Burchard Adam, 1707-46, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtrædende Rolle som Diplomat og ej heller som Godsejer, en
Stilling, han ikke havde nogen Tilbøjelighed til, thi han var meget
glad ved i Aaret 1840 at kunne sælge sine Godser paa Falster. I
Steden for Godserne oprettedes et Pengefideikommis, der nu
besiddes af S. s Dattersøn, Grev Bille-Brahe-Selby til Hvedholm.

Erslew, Forf. Lex.
Danmarks Adels Aarbog 1888.
Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I.

C. Zytphen-Adeler.


Seligmann, Georg Sofus, f. 1866, Maler. S. er født i
Kjøbenhavn 22. April 1866 som Søn af Grosserer Rudolf S. (f. 1829)
og Sophie f. Weil (f. 1844). Efter at han var bleven Student (1883)
og havde taget Philosophicum, modtog han sin første Uddannelse
i Kunsten hos Fr. Schwartz og i den af Krøyer og Tuxen ledede
Malerskole; i 1887 debuterede han paa Charlottenborg med 2
Landskabsbilleder, udførte over Motiver fra Halland; Aaret derpaa
udstillede han et Par Figurmalerier og i 1888 «Søndag i Thorvaldsens
Musæum», der bleve erhvervede til den Hirschsprungske Samling-,
1889 kom hans «Fra Spillestuen i Studenterforeningen», der vakte
Opmærksomhed ved skarp og livlig Karakteristik af Figurerne og
senere indbragte Kunstneren en Medaille ved Verdensudstillingen i
Paris. Endnu i 1890 og 91 udstillede S. paa Charlottenborg og
vandt især Anerkjendelse som Portrætmaler; saa blev han Deltager
i «den frie Udstilling» og gav der i de følgende Aar Møde med
ikke faa Arbejder, Landskaber, Arkitekturmalerier og Portrætter,
blandt hvilke sidste især det store «Portræt af min Hustru» var
af betydelig Virkning. Ved Siden af disse dygtige og fuldt ud
selvstændige Originalarbejder har S. udført meget fortjenstfulde
Kopier, saaledes af Frants Hals’ «De officiren van den
Cluveniersdoelen» (Haarlem) og af en pompejansk Fresko, «Centavr og
Mænade». S. ægtede 16. Maj 1893 Jenny Heyman (f. 1873), Datter
af Grosserer Ph. W. H. (VII, 444).

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Sellius, Burchard Adam, 1707-46, Historiker, Søn af
Friedrich Adam S., fødtes i Tønder i Maj 1707, studerede ved
Universiteterne i Jena og Kiel først Theologi, siden Medicin og udgav
1731 et Skrift om den anatomiske Litteratur, tog siden til Rusland,
hvor han først virkede som Privatsekretær, siden som Lærer i
Latin ved den berømte Feofan Prokopovitsch’s Opdragelses- og
Undervisningsanstalt ved den finske Bugt og med rastløs Iver kastede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free