Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer, Hannibal Peter, 1802-77, Sprogrenser og Personalhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævntes han til Kontorchef under nævnte Direktion, og han ægtede 14.
Dec. 1837 Johanne Adelaide Wilkens (f. 1809 d. 2. Juli 1852),
Datter af Kontorchef i Nationalbanken Jessenius Nicolai Henrik W.
og Johanne f. Hwiid. Ved Direktionens Opløsning 1848
afskedigedes S. og udnævntes s. A. til Justitsraad. Han døde paa
Frederiksberg 2. Okt. 1877.
S. ansaa det for en af sit Livs vigtigste Opgaver at udrydde
Fremmedordene af det danske Sprog og i det hele rense det for
fremmed Paavirkning, og han fandt sig tilskyndet dertil ved Rasks
Arbejder. I Tilslutning til Rasks og H. Chr. Ørsteds Bestræbelser
for at skabe danske Benævnelser for videnskabelige Begreber
udgav han 1828 under Psevdonymet «P. H. Elm» et lille Skrift:
«Forsøg til at angive et nasjonalt kunstsprog i den lavere
matematik». I Aarene 1833-41 udgav S. «Akademiske Tidender»,
hvori Meddelelserne om det højere Undervisningsvæsen ere førte
tilbage til Aaret 1824, og 1837-48 var han Udgiver af Universitetets
Aarbog. Han indrykkede heri Afhandlinger om Sprogrensning,
tillod sig at gjøre Forandringer i Personnavnenes Stavemaade
og tog sig endnu flere Friheder, i det han uden at agte paa
Bogens officielle Karakter underkastede Undervisningen og de
Institutioner, hvortil den var knyttet, Kritik, hvilket alt sammen
vakte berettiget Misbilligelse og fremkaldte Indsigelser af H. N.
Clausen, Ingemann og andre. En af de Planer, S. forfægtede i
Smaaskrifter og Tidsskriftsafhandlinger, var, at Sorø Akademis
Midler skulde anvendes til et Universitet i Jylland. Oprindelig
(1845) mente* han, at dette burde ligge i Viborg; senere (1848)
holdt han paa, at det mest passende Sted af Hensyn til Sønderjyderne
var Fredericia. Efter S.s Afskedigelse satte hans Samlerflid
Frugt i «Nekrologiske Samlinger» (I-II, 1849-52). De indeholde
Biografier og biografiske Oplysninger af forskjellige, nærmest om
de i Aarene 1848-49 afdøde, deriblandt mange i Kampen for
Fædrelandet faldne. Men Sprogrensningen glemte S. aldrig. 1860-61
udkom hans store Værk: «Om de i det danske sprog forekommende
fremmede ord samt tyskagtigheder, andre ufuldkommenheder,
sprog- og retskrivningsfejl». Et Afsnit deraf bestaar
af en «Fremmed-afløsnings-ordbog». S. har her indladt sig paa
det urimeligste Ordlaveri, og dette havde til Følge, at hans Værk
kom i Miskredit hos den store Almenhed, som lagde Mærke til
og huskede de mange løjerlige Ord, men glemte det gode og
brugelige, som kunde findes deri. Nordiske Filologer havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
