- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
545

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sevel, Frederik Christian, 1723-78, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vartpenge. Senere førte han idelige Klager over den Uret, der var
ham vederfaret, og samlede disse Klagers Sum i et lidet
selvbiografisk Skrift, der udkom i 1811. Prins Christian August, mod
hvem dette var rettet, var da allerede død. Men hans Adjudant
Holst forfattede 1812 en Gjendrivelse, hvori han vilde bevise, at
Prinsen havde behandlet de S. «med al tænkelig Godhed,
Skaansomhed og Velvilje». Efter denne Tid levede de S. paa sit
Landsted Solitude ved Christiania, i Minderne om gamle Dage og om
den Uret, han mente at have lidt, til Dels ogsaa sysselsat med
litterære Arbejder over militære Æmner, og da i 1814 Haxthausen
og navnlig Staffeldt, hvem han betragtede som medskyldige i denne
Uret, ramtes af en endnu haardere Skæbne, saa han deri kun en
retfærdig Gjengjældelse. Død 18. Juni 1823.

Gift 12. Febr. 1776 med Karen Margrethe Fyhn (f. 12. Febr.
1755 d. i Febr. 1783), Datter af Justitsraad Jørgen Andr. F.,
Politimester i Christiania, og Ingeborg f. Falck.

W. N. de Seues Levnetsløb og Tids-Historie (Chra. 1811).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.
Ræder, Danmarks Krigshist. 1807-9 II.

Yngvar Nielsen.


Sevel, Frederik Christian, 1723-78, Retslærd, er født i
Kjøbenhavn 24. Maj 1723, og hans Forældre vare Dr. phil. & theol.
Johannes Justus S., Slotspræst i Fredensborg (d. 1728), og Anna f.
Drejer. I 1739 blev han privat dimitteret til Universitetet og tog
1742 juridisk Examen, hvorefter han i 3 Aar studerede i Udlandet,
først i Halle og senere i Jena, hvor han i 1745 tog den juridiske
Licentiatgrad. Efter sin Hjemkomst blev han i 1746 Fuldmægtig
i Kammerrettens Justitskontor, tog 1749 den juridiske Doktorgrad,
blev 1751 Notarius ved det juridiske Fakultet, 1754 tillige
Søkrigsprokurør og titulær Justitssekretær ved Kammerretten og 1756
Professor juris extraordinarius. 1759-71 var S. Chef for Kammerrettens
Justitskontor og samtidig Rentekammerets Arkivar. Da P. Kofod
Ancher, der var S.s Svoger, paa Grund af Svagelighed ønskede at
fratræde Embedet som Generalavditør ved Søetaten, blev S. 1765
udnævnt til hans Eftermand, saaledes at Kofod Ancher beholdt
Lønningen som Generalavditør og S. Lønningen som Søkrigsprokurør,
hvilket Embede overdroges til E. B. Fogh (V, 229) uden
Lønning. Embedet som Generalavditør beholdt S. til 1772, da
Kofod Ancher atter overtog det, medens S. udnævntes til
Deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. S. blev 1767
Justitsraad (extraordinær Højesteretsassessor), 1769 Etatsraad, 1776

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free