Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret 2135» (3 Hæfter, 1858, 62 og 72). Denne Bog giver desuden
væsentlige Bidrag til hans sociale og politiske Anskuelser, som han
for øvrigt har fremstillet i en Mængde Smaaafhandlinger og
Bladartikler. 1829-30 udgav han «Filosofisk Arkiv og Repertorium»,
1835-39 «Patriotiske Intelligensblade» og 1843 «Dikaiosyne eller
Bidrag til Politik og politisk Jurisprudens for danske». Endelig
har han foruden et Par Mindetaler udgivet «Efterladte Breve af
Gabrielis» (1826 og flere Gange) og «Udaf Gabrielis Breve til og
fra Hjemmet» (1850 og flere Gange). En Samling «Breve til og
fra S.» udgaves 1866 af C. L. N. Mynster.
S. var baade legemlig og aandelig en særdeles sund Natur.
Nøjsom og haardfør, som han var, satte han stor Pris paa at røre
sig frit under aaben Himmel og tage Lejligheden, som den
frembød sig. Sin Udenlandsrejse gjorde han næsten udelukkende til
Fods, og denne Vandrelyst vedvarede op i hans høje Alderdom.
Det var ham en Art Religion ved saadanne forfriskende Anstrængelser
at erhverve sig den Livsglæde og fortrøstningsfulde Frejdighed,
som han mente alle burde eje for ret at kunne magte Livet.
Selv var han af Natur som af Forsæt Optimist til det sidste,
ligesom han var i Besiddelse af en energisk Oprindelighed, et
varmtfølende Sind, en stærk Sympathi med alle de smaa og undertrykte,
en levende Friheds- og Retfærdighedsfølelse og en Jævnhed og
Tillidsfuldhed, der ofte kunde stige til Troskyldighed og sprede et
stærkt Skær af Naivitet over hans Optræden. Han slutter sin Bog
«Om Erkjendelse og Granskning» med Pauli Ord, at om vi talte
med Englenes Tungemaal og kjendte alle Hemmeligheder og havde
Tro, saa vi kunde flytte Bjærge, men havde ikke Kjærlighed, saa
vare vi intet. Han kunde have sat dette som Motto over hele
sin Stræben. Thi al hans Filosoferen har et pædagogisk Formaal.
Viden er til syvende og sidst kun til for at skabe fuldkomnere
Handlen, mener han, og med denne Tanke for Øje har han formet
alle sine Værker. Hans Gabrielis Breve er Fortællingen om
en Werther, som ikke skyder sig, men gjenerobrer sit Livsmod,
ligesom Bogens Forfatter selv havde gjort det. Hans Psykologi
som ethvert af hans Arbejder udmunder i ethisk-religiøse Betragtninger,
og selve hans religiøse Anskuelser formes, som vi skulle
se, efterhaanden i nøje Overensstemmelse med Grundsynspunktet.
At S. maatte være misfornøjet med den abstrakte Hegelske Formalisme,
forstaar man allerede heraf. Men den «praktiske Livsfilosofi»,
han saaledes indledede her hjemme, fortsattes senere af Poul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
