Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanken maa derfor have en højeste «Grundidé» at gaa ud fra og
ved et omfattende Ræsonnement, «Dialektikken», udlede alt af
denne. Filosofien bestaar af de 3 Afdelinger «Fundamentalfilosofien»,
Naturfilosofien og Aandsfilosofien. 1. Afdeling handler om
Fornuftens Væsen, dens oprindelige Grundbegreber og Ideer, og kan
egentlig formes saa vel analytisk som synthetisk eller saa vel fra
Iagttagelsens som fra Spekulationens Standpunkt. Den første Form
bør altid bane Vejen for den sidste, men udgjør strængt taget kun
en Indledning til den egentlige Filosofi. En saadan «Indledning»
bør imidlertid med. Thi man maa dog retfærdiggjøre den Grundidé,
hvorfra den egentlige Filosofi tager sit Udspring. Indledningen
kan desuden indeholde Logikken, ved hvilket Udtryk S. tænker
paa en sædvanlig, formel Logik, saaledes som han ogsaa selv gav
den, og ikke paa en «højere» eller spekulativ. En saadan,
bemærker han, kunde derimod gjærne knyttes til Fundamentalfilosofien.
– Man ser, hvorledes han, om han end bliver løftet med af
Tidsaanden, dog bestandig er omhyggelig for at bevare
Forbindelse med Jorden.
Og end tydeligere fremgaar dette af hans Bemærkninger om
Naturfilosofien. Vi maa her, siger han, helst holde os Erfaringen
saa nær som muligt og være varsomme med enhver Betragtning
fra oven, hvortil vi endnu langtfra ere modnede. Med disse Ord
tager han kort og godt Afstand fra alle sine Venner
Naturfilosoferne.
Til Aandsfilosofien regner han Psykologi, (Logik, der ogsaa
kunde finde sin Plads her), Æsthetik, Ethik, Statslære, Religionslære
og en Lære om Videnskabens Plads eller Betydning i Verden.
Ogsaa her maa man egentlig begynde med Iagttagelse, hvorfor
man ogsaa ofte har opstillet baade en empirisk og en spekulativ
Psykologi. Men selv i Psykologien ud fra Iagttagelse føres rnan
dog snart til at hæve sig til Spekulationen og betragte Mennesket
i Ideens Lys paa Grund af den nøje Forbindelse mellem dets
Natur og dets moralske og religiøse Bestemmelse. Modsat
Naturvidenskaben regnes derfor allerede den empiriske Psykologi
sædvanligvis med til Filosofien. – Det er en saadan «empirisk»
Psykologi, S. selv har givet. Med den rene Spekulation er han ligesom
lidt uvillig til at indlade sig.
I den spekulative Kosmologi, der til Dels giver hans
Fundamentalfilosofi, har han dog gjort det. Den Fornuftsammenhæng,
vi spore alle Vegne i Verden, lærer os, at hele Tilværelsen maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
