- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
574

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigbrit (Villumsdatter), -1523-, Christian II's Raadgiverske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øresundstolden og i det hele lagde hele Toldvæsenets Styrelse
under hende. Navnlig efter Dyvekes Død, hvori hun saa et aftalt
Spil mellem det nederlandske Hof og det danske Aristokrati, steg
hendes Indflydelse i stedse højere Grad. Hun blev en Personlighed,
som alle maatte tage Hensyn til; selv Konger og Fyrster
skreve til hende. Hun blev Sjælen i hele Kongens Indenrigsstyrelse.
Om hende samledes et demokratisk Parti, der traadte i
stadig Modsætning til Rigsraadet, som næsten mistede al
Indflydelse. Fremhævelsen af Borgerstanden som Statens vigtigste Stand
var Midtpunktet i hendes Politik. Derfor søgte hun at fremme
Handel og Vandel; fra de hollandske Stæder var hun vant til
Orden og Renlighed; dette skulde ogsaa gjennemføres i de danske
Kjøbstæder, selv med stærk Indgriben i Borgernes personlige
Frihed. Havde hun indskrænket sig hertil, siger en af hendes
Fjender, var hun bleven til stor Gavn for de danske Stæder. Men
hendes plumpe Væsen, hvis buldrende Ordflom og bidende
Skjældsord bedre passede for Gadesælgersken end for Kongens
Raadgiverinde, og som for øvrigt ofte gik ud over ham selv, bidrog
end mere til at skaffe hende mange Fjender, navnlig blandt
Adelen, der frygtede hendes hvasse Tunge og tilskrev hendes
Indflydelse alt det onde, som Kongen lod sig henrive til. Men ogsaa
blandt de lavere Stænder havde hun mange Fjender. Man gav
hende Skylden for de høje og trykkende Accisepaalæg og store
Skatter, som Kongen maatte udskrive. At en Del Bønder paa
Amager maatte fortrække for at give Plads for hollandske
Havedyrkere, satte meget ondt Blod.

Hvad der upaatvivlelig skaffede S. endnu større Indflydelse
hos Kongen, var hendes Lægekyndighed og store Indsigt i Alkymi.
Hun hørte nemlig til den Retning inden for Humanismens
Tidsalder, der fandt sin fyldigste og mest banebrydende Repræsentant
i Theophrastus Paracelsus. Denne Mand var selv som Feltskær
med paa Toget til Sverige (formodentlig 1520) og omtaler selv,
hvorledes han af en fornem Kvinde fik en Saardrik, der skaffede
mange Helbredelse, og denne Kvinde kan næppe være nogen
anden end S. Den nye Retning søgte ved hemmelige Lægemidler
(Arcana) at bibringe Sundhed og at finde en Livselixir eller et
metallisk Lægemiddel (de vises Sten), der kunde overvinde al
Sygdom. Til samme Retning hørte vistnok ogsaa den berygtede
Diderik Slagheck, der ogsaa var begyndt som «Barbér», og som ved
sin Slægtning eller Veninde S.s Hjælp steg til Ærkebiskop i Lund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:11 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free