Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón, 1811-79, Politiker, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kr. stort Legat, hvis Renter skulle anvendes til Prisbelønning af
Skrifter angaaende Islands Historie, Litteratur, Lovgivning,
Forfatning eller Udvikling.
J. S. er den betydeligste Personlighed i Islands nyere Historie,
og næppe nogen har haft en større Indflydelse end han. Han har
været sine Landsmænds Leder og politiske Opdrager, og de
Fremskridt paa alle Omraader, som det 19. Aarhundrede har været
Vidne til i Island, ere for en ikke ringe Del hans Værk. En
saadan Virksomhed havde han tidlig stillet sig som Opgave, og dette
Maal forfulgte han til det sidste med Fasthed og Bestemthed, i
det han som Indsats bragte sin store Arbejdskraft, parlamentarisk
Evne, Organisationstalent og grundig Indsigt i Islands Historie.
Hans første offentlige Optræden knytter sig til Christian VIII’s
Tronbestigelse. Efter de raadgivende Stænders Oprettelse under
Frederik VI havde Islænderne maattet lade sig nøje med enkelte
kongevalgte Medlemmer i Østifternes Stænderforsamling, hvortil
senere kom en i Reykjavik sammentrædende Embedsmandsforsamling.
For den nye Konge udtalte nu de i Kjøbenhavn tilstedeværende
Islændere Ønsket om forskjellige Reformer paa Island,
deriblandt Oprettelsen af en indenlandsk repræsentativ Forsamling,
hvilken Henvendelse besvaredes imødekommende og med Løfte
om, at det ved Aarhundredets Begyndelse nedlagte Alting skulde
gjenoprettes. For at aabne Islændernes Øjne for den rette
Deltagelse i det politiske Liv og Gjennemførelsen af de nødvendige
Reformer fandt J. S. det nødvendigt at have et Presseorgan til sin
Raadighed, og han stiftede saaledes Tidsskriftet «Ný Fjelagsrit»,
som udkom i 30 Aargange (1841-73) og fuldstændig prægedes af
hans personlige Opfattelse; man regner, at 2/3 (o. 200 Ark) af det
samlede Indhold skyldes hans Pen. J. S. fik strax sat igjennem,
at Altinget fik Reykjavik til Mødested og Karakter af en
almindelig (hvert andet Aar sammentrædende) Stænderforsamling – i
Modsætning til de romantiske Ønsker, der oprindelig havde gjort sig
gjældende om dettes Henlæggelse til Tingvoldene ved Øxaraa
(«Thingvalla») og Tilslutning til det ældre Alting. Dernæst bleve navnlig
Skolevæsenet og de utilfredsstillende Handelsforhold Gjenstand for
hans Opmærksomhed.
Efter at med 1848 Enevældens Tid var forbi, traadte ogsaa
for Islands Vedkommende Forfatningsspørgsmaalet i Forgrunden. I
et Opraab til sine Landsmænd fremstillede allerede nu J. S.
væsentlig de samme Grundsætninger med Hensyn til Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
